Et brev fra 1895, Ørum

Den håndskrevne version har Ruben Lysdal offentliggjort i Ørslevkloster Ørum Kirkeblad nr. 2, 2015. Brevet blev fundet i 1965, da en traktor kørte ind i lademuren, hvor brevet var anbragt. Det fremgår af sammenhængen, at den i 1895 midaldrende (i 40’erne) P. P. Kistrup anbragte brevet for at meddele sig til eftertiden. Det er ikke så almindeligt, men på nogle punkter, især det økonomiske og driftsmæssige, ganske interessant. Det fremgår at P. P. Kistrup levede 1851-1913, hustruen 1846-1899. Der er gengivet i delvis moderne retskrivning, men så vidt muligt med den oprindelige stave- og skrivemåde. I brevet betegner forfatteren sig selv som Peter, men andre steder kaldes han Peder. Som det fremgår døde Peder Pedersen Kistrup i 1913.

Det fremgår af den smule slægtshistorie, der er tilgængelig, at P. P. Kistrups farfar er registreret i Sdr. Ørum som gårdmand i 1800 under navnet Peder Jensen Kistrup. Faderen, den ældste søn Jens Pedersen Kistrup bliver født i 1822. På det tidspunkt, hvor P. P. Kistrup blev født (1850-51) var der iflg. folketællingsmaterialet 241 personer i sognet mod 643 i Ørslevkloster (60 % kvinder, 40 % mænd), og han overtager, arver slægtsgården som den tredje (og sidste) indehaver af slægtsgården Solbakken.

I det Herrens år 1895 byggede vi, Peder Pedersen Kistrup og Dorthea Marie Kistrup (født Nielsen) denne lade, Gud give det må blive os til glæde og velsignelse. Tiderne og vor pekuniære stilling holder egentlig ikke med, men den gamle ville ikke stå længere. Det ser trangt ud for landmanden på alle områder, folkelønnene er store, en karl 250 kr., en pige 120 kr. (det må være årligt, JN). En fed stud på 1100 pund koster 210 kr. En god kælveko 125 kr. Svin 21 øre pr. pund. Pattegrise 5 kr. pr styk. Mælk 11 øre pr. kande, en god handelshest, 5 år, 5-600 kr. Vi skylder 7000 kr. og renten er 4½ - 5 %. Jeg arvede gården Solbakken matr. no. 9 efter mine forældre Jens og Ane Kistrup imod at udbetale til mine to søskende 4000 kr. Besætningen var da for de 22 år siden (det må så have været i 1873, JN)2 heste, 5 køer, 3 stk. ungkvæg, 1 svin, 25 får. Vi har nu 2 følhopper med føl, en plag, 2 trækstude, 7 køer, 7 stk. ungkvæg, 12 svin, 14 får. Da vi fik gården fandtes der ikke en træ på ejendommen. Nu er der plantet foruden haven 7 tdr. land. Vi har 10 børn den ældste er 20 år: Jens, Niels, Sigrid, Svend Trøst, Holger, Kristian Ravn, Tovald, Margrete, Ingeborg, Katrine Kistrup. Tovald og Ingeborg ere døde.

I, der læser denne seddel, vil måske trække på smilebåndet og sige, ikke nået mere. Vi vil også håbe at den kommende slægt skal kunne vise større resultater, vi må sige med digterens ord: ”han syntes født til bagateller, og noget stort blev han ej heller.” Men vi har til dato følt os lykkelige ved at lægge vore evner og kræfter ind i ærlig arbejde for at skabe os et hyggelig og godt hjem, med udvikling både for sjæl og legeme, for os selv og vore børn. Og vi siger med Bjørnson. ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord som det jeg ville ej med kongene bytte.” Ja Gud fader ske tak for den tid som er gået. Vi har havt både lyse og trange dage men flest af de første og de sidste har nok også havt betydning for os. Hvor stort et spand af dage vi har tilbage, det ved vi jo ej, men vi håber, de mone komme til at svare til de første. Jeg er 44 år og min hustru 49 år (født i henholdsvis 1844 og 1851, hvilket i 1895 svarer til de oplyste 44 og 49 år). Hun var fattig, bragte ikke en øre til gården, men hun er den bedste dannekvinde, som solen skinnet på, så da jeg kom fra Højgård i Kvols med hende, agede jeg den bedste læs i gårde. Ja, Gud give denne lade med Solbakken må stå, mens tiderne rulle. Og han holde sin hånd over os, og alle i den kjære gamle Danevang. Og hilset være I, som læser denne seddel, fra en hånd, der ønsker at løfte jer fædrenearv, gamle Danmark, højt op over det stade, som vi forlader den på. Ja, gid I må få huld til det.