Hald og Ørum

I Hald er der stadig borgere, som kan og vil fortælle historierne om generationers tildragelser i byen. Og om de huse, som beboedes af historiernes personer.

Ruben Lysdal Nielsen giver i Kirkebladet (f. eks. NR. 2 MARTS-APRIL-MAJ 2011 24. ÅRGANG) sine historiske erindringer om Halds folk og huse. 

På Gammel Hald Vej 15 boede Kirsten og Jørgen Tønnesen. Han var dyrlæge. De boede tidligere på Ørslevklostervej 196, men havde bygget nyt hus på Gammel Hald Vej.

På Gammel Hald Vej 7 boede Kamilla og Jeppe Gregersen. Han var sadelmager. Huset de boede i, havde tidligere stået på Bruddals Høje og om sommeren være brugt som traktørsted. Da det ophørte købte Jeppe Gregersen huset og flyttede det til Gammel Hald Vej, hvor det blev opført igen med kælder under. Kælderen blev indrettet til sadelmagerværksted - et håndværk der var meget brug for dengang, for i landbruget var trækkraften fortrinsvis heste.

En saddelmagers opgave var bla. at reparerer eller sy nyt seletøj til hestene. Det kunne også være der skulle syes nye grimer til kreaturerne og i høsten var det sejlet til selvbinderen, der skulle fungerer perfekt. Sejlet er transportbåndet der transporterer det afklippede korn op i maskinen, hvor det bliver bundet sammen til neg.

På Gammel Hald Vej 1 boede Adolf Stengaard, som havde skrædderværksted. Den-gang var det almindeligt, man gik til en skrædder, når der skulle købes nyt tøj. Kvaliteten af skræddersyet tøj var meget stor, en sådan habit kunne holde i mange år. Margrethe, hans kone arbejdede med på værkstedet. Der var også svende ansat, de sad på bordene i skrædderstilling, når de syede. Den obligatoriske middagssøvn blev indtaget på langs på bordene. Da arbejdet på et skrædderværksted var stillearbejde, havde de kanariefugle til at bryde stilheden. En dag da skrædder Stengaard skulle sove middagssøvn, var en kanariefugl i særlig hopla til at synge. Det irriterede Stengaard - som også var en meget kontant herre - han tog den store skræddersaks og viste, den kunne bruges til andet, end at klippe i tøj, hvorefter der blev ro til middagssøvnen.

På Ørslevklostervej 99 havde Peter Jensen sin vognmandsforretning. Alt blev leveret af den lokale vognmand. Det var tiden før de forskellige firmaer fik deres egne lastbiler. En dag om ugen skulle der hentes varer hjem til brugsen fra FDBs lager i Skive. Bageren fik hentet mel i Rindsholm, der skulle hentes grus og sand til byggeri og til vejene. Kommunevejene var grusbelagte dengang. Der var ingen renovation dengang, så alt blev samlet i møddingen, som var vognmandes opgave at få tømt og kørt bort. Om vinteren kørte han med sneplov. Lastbilen blev også i forbindelse med begravelse brugt som rustvogn, så blev den spulet ren og pyntet med gran. En lastbil blev brugt til mange slags opgaver dengang.

På Ørslevklostervej 104 havde Emil Bavnshøj bygget nyt hus og flyttet dertil, og hvorfra han også drev sin murerforretning, som han tidligere havde startet op da de boede på Ørslevklostervej 139. Samtidig med murerforretningen, blev han senere sognets skorstensfejer, et hverv han overtog efter Mads murer.

På Ørslevklostervej 122 havde Asger Jensen bygget mekanikerværksted og flyttet dertil efter han tidligere var startet som selvstændig mekaniker i et havehus hjemme på Ørslevklostervej 99. Det var en travl tid. Der skulle biler på vejene, der kunne ikke købes nye, så opgaven var at købe gode brugte til videre salg. Opkøbene blev oftest gjort på bilaktioner i Aarhus eller København. Asger var søn af Dagny og Peter Jensen.

På Ørslevklostervej 124 boede Stinne og Svend elektriker (Brammer). Svend bestyrede Brdr. Brøndums Hald afdeling for El. Han var en meget dygtig håndværker, hvorfor hans virke i område blev meget stor. I starten foregik kundebesøgene på en firma cykel, senere fik han en motorcykel - en Nimbus med sidevogn - senere var der altid biler til rådighed. Hvis firmaet havde noget specielt, der skulle udføres, var det ofte Svend, der blev sendt afsted. Han var fast mand på Højslev Teglværk, når der skulle startes nye maskiner op. Stinne blev senere en af egnens kogekoner. Svend var en ivrig harmonikaspiller Var der en lejlighed, blev den fundet frem, så gik det bare der ud ad. Svend og Niels Pedersen spillede også til fester i forsamlingshuset. Svend spillede harmonika og Niels violin.

På Ørslevklostervej 128 boede Margrethe og Stevard Forsberg. Han havde skomagerværksted. Havde altid meget travlt så han arbejdede over både aften og tidlig morgen. Havde man et par sko, der skulle have nye såler eller anden reparation, blev det ordnet. Det var ikke så almindelig, man bare købte nyt. Kom man ind i hans værksted, var det ene hjørne fyldt helt op med sko der skulle repareres, det gav altid lange ventetider.

I perioder havde han også en svend ansat. Foruden reparation af sko var han også måleraflæser for el-værket. De havde to døtre Ellen og Vera. Ellen blev uddannet pianist og spillede på hoteller rundt om i landet. Hun var en utrolig dygtig pianist, hun begyndte med klaver undervisningen som 5-årig. Vera var uddannet damefrisør og havde salon på samme adresse, hvor de også boede. Hun var gift med Marius Bødker, der var bager. Han arbejdede en periode i bageriet ved Karl Nielsen inden han tog en uddannelse som kok.

Ørslevklostervej 130 boede Emma og Magnus Nielsen, (i daglig tale snedker Nielsen) han havde snedker og tømrerforretning med flere svende ansat. Sammen med tømrerforretningen drev han også en mindre møbelforretning, samt var bedemand og ordnede alt ved begravelser.

Ørslevklostervej 132 boede Dagmar og Mads murer (Pedersen) han havde murerforretning med flere folk ansat. Foruden murer var han også skorstensfejer. Udhuset der i dag tilhører Ørslevklostervej 103, har Mads murer bygget på en grund han ejede. Huset blev brugt til opbevaring af stillads og værktøj, der blev stillet ind om efteråret og først kom ud igen når det var rigtig forår. Så blev der læsket kalk og kalkgraven fyldt op til sommerens arbejde. Han fremstillede også cement mursten

Ørslevklostervej 134 boede Anne og Theodor træskomand (Jensen). Han havde et lille værksted på loftet hvor han lavede nye træsko og satte nye bunde på gamle, når det var tiltrængt. Der var en lille kammer i den ende af huset, der var lejet ud. Her boede Jørgen Grønbæk, da han var ansat som mejerist på Hald mejeri. Efter tiden i Hald blev han uddannet læge og fik praksis sammen med doktor Mortensen i Højslev.

Ørslevklostervej 136 boede Olga og Valdemar børstenbinder (Pedersen). Efter nogle få år flyttede de til Højslev, hvor de havde bygget nyt hus .

Ørslev Klostervej138 boede Agnes og Thorvald Jepsen, han havde en herre frisørsalon samt en butik med salg af tobak, piber og mange småting som barberblade, sæbe, barbersprit mm. Han blev også tipsforhandler. I begyndelsen modtog han kun kuponerne, som han så fik stemplet ind ved en anden forhandler, indtil han fik sin egen apparat til indstempling af kuponer. Han var også forhandler af radioer og fjernsyn samt salg og reparationer af cykler. Der var ofte leveringstid på en ny cykel, da så tiden kom, hvor cykler med hjælpe motor så dagens lys (knallerten) blev Thorvald forhandler af Diesella motoren fra Kolding. Man kom med sin cykel hvis den var i god stand eller købte en ny. Stellet blev så forstærket med en kraftige forgaffel. Da motoren trak på bagdækket, blev også denne udskiftet til en der var kraftigere. De første knallerter der kom, skulle indregistreres med nummerplader og krævede man havde et kørekort, da de kunne køre en fart på 60 km - det var en meget farlig køretøj. Senere kom 30 knallerten, den krævede ikke indregistrering eller kørekort. Den måtte køres, når man var fyldt 16 år og der var tegnet forsikring.

Der var andre åbningstider i forretningerne dengang. Fredag blev der lukket kl. 20. De unge der tjente på landet kom for at handle eller blive klippet. Frisørsalonen var et yndet samlingssted hvor man drøftede mange ting, når man var samlet. Der var ikke mange steder, man kunne gå hen og hygge sig, karle kammerne var ikke de mest hyggelige steder at opholde sig i. Thorvald havde meget med de unge at gøre gennem sit arbejde, i idrætsforeningen, samt handel med knallerter. Der var ting nok at drøfte, klokken kunne godt passerer 10 inden der blev lukket. Var vejret så godt, kunne snakken godt forsætte ude på trappen, der kunne godt være samlet en halv snes. Thorvald stod også i mange år i spidsen for dilletanterne, det var dengang idrætsforeningen var arrangør.

Ørslevklostervej 140 - forsamlingshuset - blev brugt til mange opgaver dengang, som valglokaler når der skulle stemmes til folketinget eller sognerådet i vinterhalvåret til gymnastik - badminton - kurser og meget andet.

Ørslevklostervej 142 boede Asta Andersen enke efter uddeler Edvard Andersen, som døde i en ung alder. Da hun skulle flytte fra brugsen, byggede hun et nyt hus på en grund hun havde. Huset blev indrettet med en Tatol butik, som hun drev i flere år. Tatol butikkerne var en landsdækkende kæde, der handlede med mange forskellige ting så som kosmetik - vaskepulver - trikotage - kaffe - tobak mm.

Ørslevklostervej 144 boede Aase og Bent Sohn. De havde bygget nyt hus med frisørsalon. Han var tidligere startet som herre frisør i lejede lokaler hos Petrea og Johannes Tobiasen (hjemvendte amerikaner) Ørslevklostervej 131. Huset og frisørsalonen blev senere solgt til Inga og Bent Andersen. Bent var byens frisør i mange år.

Ørslevklostervej 160 boede Mariane og Frederik maler (Pedersen). Han drev en malerforretning, hvor der var flere ansatte. Maleren havde altid meget travlt, det var inden der rigtig kom gang i gør-det-selv arbejdet.

Ørslevklostervej 196 boede dyrlæge Kibæk, som var assistent hos dyrlæge Tønnesen, der var flyttet til Gammel Hald Vej i nyt hus.

Ørslevklostervej 107, Hald Brugsforening, boede Lis og Gunnar Baunsgaard, Gunnar blev tilbudt og fik stillingen son uddeler efter Edvard Andersens død.

Ørslevklostervej 109 boede Martha og Mathinus Nielsen (kaldet Thinus). Han arbejdede som tromlefører ved Viborg amt - og han kørte lillebil. Martha passede en slagterbutik som slagter Aage Nonbo havde. Kødet blev leveret fra hans slagtehus i Kvols. Transporten foregik med en let fjedervogn hvor hjulene havde massive gummiringe. Vognen var forspændt to travheste. En tur fra Kvols til Hald tog ikke mange minutter. Efter at have solgt huset og lillebilen flyttede Martha og Mathinus til Viborg vestemark. Gunhild og Reinholdt Olsen overtog hus og slagtebutik - han begyndte også med salg af kød fra vogn. Lillebilforretningen blev solgt til Alfred Thomsen i Sønder Hald. Bilen der fulgte med, var en sort Ford V8 som fik navnet "Sorte Maren". Den blev senere malet rød, og navnet blev ændret til "Røde Else". Den blev på et senere tidspunkt byttet til en folkevogns rugbrød.

Ørslevklostervej 111 boede Hansine og Karl Nielsen de havde bagerforretning. Karl begyndte i bageriet hver morgen ved 2-tiden, der skulle bages rugbrød, franskbrød, wienerbrød og kager mm. Alt skulle bages, der var ingen brødfabrikker der kunne hjælpe. Alt skulle være klar til brødturen kl. 7. Brødet blev læsset i en Chevrolet personbil fra 1930 der var bygget om, bagsædet var taget ud og der var sat hylder ind. Den blev senere byttet til en Bedford varevogn. Han havde altid en svend eller lærling ansat. Hansa og tjenestepigen passede butikken. Bageri og butik havde altid lukket på søn og helligdage.

Ørslevklostervej 113 boede to familier. Marianne og Niels Jensen (kaldet bager Jensen) og deres datter Ingeborg og Valdemar Knudsen (han blev kun kaldt Knudsen). Jensen havde arbejde ved bageren og Marianne gik ud som kogekone og arbejdede tit sammen med Emil Bavnshøjs mor, der også var kogekone, når der skulle laves store gilder til. Ingeborg passede mejeri udsalget hver formiddag, det var inden mælken kom på flaske og kartoner. Man skulle selv medbringe en lille spand til at fragte mælken hjem i. Knudsen kørte vejtromle ved kommunen og han kørte rutebil for Aage Nielsen (mølle) som afløser. Senere blev han fast chauffør. De lejede den ene lejlighed ud til doktor Mortensen i Højslev hvor han holdt konsultation nogle timer en eftermiddag hver ugen.

Ørslevlostervej 117 boede købmand Pedersen en kort stykke tid hvor efter butikken blev overtaget af Hansine og Thyge Clausen. Efter nogle få år solgte de den igen til Ellen og Sigurd Østergaard og flyttede til Viborg.

Ørslevklostervej 119 boede Anne og Aage Jensen (gas Aage). De købte og byggede om og det blev til Hald Afholdshotel - et sted man kunne købe sin kaffe eller en is mm. Der blev også holdt mindre selskaber. Aage var en af de første der fik fjernsyn i Hald. En 17" der blev sat op inde på hotellet. Der var ikke udsendelse hver aften - men var der noget godt, det kunne være kvit eller dobbelt eller fodbold så var der fuldt hus. Aage havde mange gøremål. Han handlede med fisk og meget andet. Lejede vaskemaskiner ud, savede brænde - og om efteråret klippede han kreaturer. De blev altid klippet når de kom på stald for vinteren. Der var tit en hjælper ansat i den periode.

Ørslevklostervej 121 boede Helga & Gyde Stengaard. Gyde havde overtaget sin fars skrædder forretning og indrettet systue i tagetagen. Helga havde en damefrisørsalon, efter Tatol ophørte startede hun tricotage forretning. Skive sparrekasse lejede en stue hvori de startede en filial i Hald.

Ørslevklostervej 127 - Hald Skole - boede Mette og Aage Bollerup, som var lærere i den store skole. I den lille skole underviste og boede Inge Goul som senere blev gift med Gunner Baunsgaard efter han havde mistet sin kone. (Lis der ventede tvillinger, døde under barsel sammen med den ene af børnene. Min far sagde det var den sværeste opgave han havde som bedemand). Da Inge og Gunner havde giftet sig, flyttede de til Kjeldbjerg og senere til Rindom skole ved Ringkøbing. Gunner blev uddannet lærer. Senere blev han valgt og kom i folketinget.

Ørslevklostervej 141 boede Metha og Kaj Bode. De drev et gartneri, der var altid en medhjælper ansat. De havde tre piger, der også hjalp til i gartneriet. Der blev avlet mange forskellige grøntsager, som han solgte på aktion. Private kunne også komme og handle friske grønsager fra drivhuse, en bedre kvalitet end vi kender i dag. Han gjorde også en del i blomster.

Et stemningsbillede fra Ørum, dateret 1966. Fra DANPA, Danmarks Nationale Privatarkivdatabase.

Lidt mere om Ørum, Ørum o. 1902 et billede fra begyndelsen af 1900-tallet.

Og fra Ørum en række fine sessionsbilleder, angivet til at være fra o. 1900 til o. 1930, samt lidt blandet ældre billeder, der kunne se ud til at være fra 1920'erne til 1930'erne. Med navne på. Desuden en række karakteristikker af personligheder fra Ørum. Tak til B. Kirkegaard, der laver hjemmeside for Ørum.

Et brev fra 1895, Peder Pedersen Kistrup, Sdr. Ørum, fundet i væltet lade 1965.

Strandet.