Krabbesholm
Krabbesholm hedder oprindeligt Skovshoved, efter sigende dannet af to bøndergårde, Nørre- og Sønder-Skovshoved. Ved ægteskab med Magdelene Banner fik Iver Krabbe til Østergaard ejerskab til gården, hvor han besluttede at opføre den nuværende bygning i 1554. Magdalene Banner færdiggjorde byggeriet efter Iver Krabbes død i 1561 og beholdt Krabbesholm sammen med Østergaard. Desuden havde hun indtil 1572 Skivehus som len, et pant, som hun sammen med Iver Krabbe havde haft siden 1549.
Krabbesholm blev bygget i sengotisk stil stort set samtidig med at slægten Rosenkrantz i Hornslet nord for Århus byggede Rosenholm i den dengang helt nye renæssancestil. Den lærde Holger Rosenkrantz, rigsråd og vidende teolog, filolog m.v. var den, der afsluttede byggeriet af Rosenholm med sydfløjen o. 1610, den øvrige del af byggeriet startede Jørgen Rosenkrantz i 1559.
Rosenholm Krabbesholm
Til Krabbesholms akitektoni kan nævnes blændingsdekorationerne, og patriarkalkorset i de kamtakkede gavle. Byggematerialerne er munkesten fra Hald ved Viborg. Der er en fladloftet kælder med to stokværk over og et fundament af granitkvadre, næsten to meter tyk.
Efter Krabbe og Magdalene Banner gik det økonomisk rigtig skidt med Krabbesholm, hvor arvinger næsten fik for vane at fragå arv og gæld. Med Verner Rosenkrantz, som i 1755 også blev amtmand over Skivehus Amt, starter Krabbesholms glanstid, økonomisk i det mindste. Han ejede både krabbesholm og Skivehus, og Rosenkrantz fik - som en del af den enevældige krones brug af nyslåede adelstitler (grever og baroner) - som baron både en økonomisk gevinst og en administrativ forpligtelse i tilgift til titlen.
Mere tvivlsom kan man sige, en del af de foretagne moderniseringer var, f. eks. overkalkning af de smukke munkesten - hvor kalken dog senere er fjernet igen. Desuden opførtes de to lange sidefløje af bindingsværk. Samt omfattende indvendige udsmykninger i, hvad man titulerer "en frodig rokokostil".
Verner Rosenkrantz kunne navnemæssigt forveksles med Rosenholms ejere. Men der er her tale om en anden linje inden for slægten. I 1802 overtog denne del af slægten faktisk Rosenholm. Krabbesholm derimod fik en række borgerlige ejere, som i varierende grad havde held med godsdriften.
Omkring 1900 "sprængtes herregården i stumper og stykker" som så mange andre herregårde på den tid. Krabbesholm Sanatorium blev i 1904 købt som frasalg fra Krabbesholm og i løbet af 1905 oprettet som sanatorium for tuberkuloseramte. Det blev i 1959 til Resenlund under Åndsvageforsorgen, da kampen mod tuberkulosen med pencillinen her var vundet.
Carl Hansen, hovedkraft i Skiveegnens andelsbevægelse, formand for De samvirkende jyske mejeriforeninger, senere politiker og chefredaktør for Skive Folkeblad, tog initiativ til at etablere Krabbesholm Sanatorium som andelsselskab, som så købte Krabbesholm for andelspenge. Som politiker var Carl Hansen med til at gennemføre lov om statsligt tilskud til driften af sanatoriet. Som et eksempel på en meget heldig privat overtagelse, er Resenlund nu ejet af entreprenør Kaj Ove Madsen, der bl.a. huser musikskole i de tidligere sanatoriebygninger.
Efter salg i flere omgange bliver hovedbygningen til Krabbesholm i 1907 til højskole, idet Salling Højskole fra Jebjerg flyttede ind som Krabbesholm Højskole. Højskolen kom hurtigt i økonomiske problemer, og der blev dannet en Højskoleforening, som overtog og siden har stået for driften af højskolen.
Resenlund, aflægger af Krabbesholm
Det er bemærkelsesværdigt, hvor renset
hjemmesiden for Krabbesholm Højskole er for historiske og arkitektoniske oplysninger om et sted, som både arkitektonisk og historisk er overordentlig bemærkelsesværdig. Man kan sammenligne med hjemmesiden for Rosenholm, som fokuserer meget på slægten Rosenkrantz - og hermed vel også det kommercielle i godsdriften. Men her kan man dog med lidt tålmodighed finde informationer om den også her interessante historie bag bygningerne.
Intet skal åbenbart tages for givet - betegnelsen højskole behøver ikke være garant for noget historisk. Grundtvig spiller ikke lige stor rolle overalt, ikke engang i højskoleregi.