LIMFJORDSLANDET

Skive, Salling og Nordfjends har en indbyrdes forbundet perlerække af slotte og herregårde. Eller hovedgårde, hvis man skal benytte en mere historisk korrekt og sammenfattende betegnelse. Det er bemærkelsesværdigt - men geografisk nærliggende - hvordan de monumentale bygninger arkitektonisk, politisk og driftsmæssigt er vævet ind i hinandens historie.

 

Man kan under Dansk Center for Herregårdsforskning kalde kort, hvor man dels kan se, hvilke herregårde, der findes på Limfjordsegnen, dels kan få et indtryk af, hvor relativ tæt herregårde og klostre (der jo også var hoved-, herregårde) ligger i området. Man kan zoome ind på kortet og danne sig et indtryk. Og man kan klikke sig ind på de enkelte herregårde (punkterne) og få helt basale oplysninger om beliggenhed m.v. Det første indtryk, man får ved at zoome lidt ind på kortet, er, at slotte og herregårde ligger tæt i området i sammenligning med især det midtjyske område. Dernæst kan man se, at tæheden især koncentrerer sig om Skive, Nordfjends, den sydvestlige del af Salling, Nordsalling og Mors.

 

  

 

Hvis vi starter i Nordfjends, er der Ørslev Kloster, Staarupgaard, Strandet og Taarupgaard. I Skive er der Skivehus og Krabbesholm. Lidt syd herfor Estvadgaard og Stubbergaard. I Vestsalling finder vi Bustrup, Hostrup, Kaas og Spøttrup. I Nordsalling er der Astrup, Nørgaard, Eskjær, Grinderslev Kloster, og helt nordligt Hegnet, Østergaard, Jungetgaard og Kjeldgaard. På Mors er der 15 herregårde, herimellem klostret Dueholm.

Skivehus og Spøttrup er forbundet via kongemagtens tugtelse af oppositionen mod Valdemar Atterdag og Margrethe. Niels Bugges efterkommere, herunder Johan Skarpenberg blev mere eller mindre frivilligt ejer af Skivehus samtidig med ejerskabet til Spøttrup. Herefter frataget Spøttrup, som 'frivilligt' blev overdraget til Viborg bispen.

I tilknytning til Spøttrup markedsfører Hestehave sig som herregård med feriecenter og lokaleudlejning. Herregård kan man dog ikke kalde dette sted efter normale definitioner. Som de benyttes her i det mindste. Derimod er Ny Spøttrup fra 1870 som studegård ganske interessant, ikke mindst fordi det er en del af Spøttrup Borg komplekset - og det er den originale studegård. Ny Spøttrup er opført af herregårdsslagteren Niels Breinholt, som i 1855 erhvervede Spøttrup Borg.

Det andet (og eneste nogenlunde velbevarede) hovedgårdsmonument i Skive, Krabbesholm (se også her) blev periodisk ejet sammen med Skivehus og udspringer fra Østergaard i Salling. Tilsvarende er de tilbageblevne rester af Skivehus hovedsageligt opført af en ejer til Eskjær. Det nært Eskjær liggende Astrup har haft samme fælles ejer, Parsberg, med Eskjær og Skivehus.

Strandet og Staarupgaard har periodisk været i ejerfællesskab med Ørslev Kloster. Taarupgaard var kort overtaget af en tidligere prokurator for Ørslev Kloster. Selv om det nu fungerer som efterskole, har det i modsætning til højskolen på Krabbesholm en historisk orienteret hjemmeside. Og Estvadgaard var også med Johan Rantzau i kort ejerfællesskab med Ørslev Kloster, desuden med Skivehus.

Uden direkte relation til de øvrige er der Jungetgård i Salling, med firkantet voldsted, nær Limfjorden. Samt Kjeldgård nær Selde. Godset Hegnet har ejere, slægten Skeel, fælles med Jungetgård. Se desuden Nørgård, Bustrup, Hostrup, Kaas, Kærgårdsholm.