Limfjordsnavne

Stednavneregister

For at begrænse omfanget er der her kun medtaget overordnede sognenavne. Der vil m.a.o. mangle en lang række helt lokale stednavne, som kunne være af interesse. Der er ydermere begrænset til stednavne i umiddelbar tilknytning til Limfjorden i og omkring Skive. Mors og (delvist) Fur er f. eks. undladt, Nordfjends er anført særskilt og mere detaljeret.

Som udgangspunkt er benyttet den efterhånden noget bedagede - men stadig godt og solidt informerende - Danmarks Stednavne 9, Viborg Amts Stednavne, 1948. Dette værk er redigeret af kompetente historikere og navneforskere, også med lokal tilknytning. F. eks. Gudmund Schütte (Eskjær) og Svend Bregendahl Aakjær, hvis viden og ind imellem ganske betydelige forskningsresultater er afspejlet i værket. Der er udførlige historiske belæg for stort set alle anførte stednavneforekomster - de er dog undladt refereret her.

De mest gængse endelser i stednavnene vil der være korte forklaringende henvisninger til. 

Hindborg herred. 

Resen er foreslået at stamme fra den gammeldanske betydning at rejse, hæve sig, d.v.s. ligge højt, en bakke. Tilsvarende gælder Hem og i nogen grad Hald. Et sogn af samme navn findes i Fjends herred.

Dølby er foreslået at stamme fra dal, fordybning i landskabet og by.

Hindborg kan opløses i forleddet Hind, måske et gudenavn, måske oprindeligt Freja, og borg.

Oddense kan have betydningen Odins tempel. I så fald samme betydning som købstaden Odense. Evt. kan betydningen også være Odins skov.

Otting har endelsen ?ing og forleddet ot, der kan have betydningen ottendedel (af et bol), men det passer ikke godt sammen med endelsen. Derfor kan betydningsforslaget snarere være mandsnavnet Otti.

Brøndum har endelsen um og forleddet brønd, der nok har betydning efter det gammeldanske brunn, d.v s. kilde eller brønd.

Hvidbjerg har endelsern bjerg, bakke. Forleddet hvid har betydningen hvidt jordsmon, hvide blomster. 

Volling har endelsen ing og forleddet voll, der nok er det oldnordiske volr, en rund kæp, som stednavn måske blot noget "rundagtigt".

Nørre Herred. Nørre kunne være navn på en gård, måske et gudenavn.

Jebjerg. Forleddet je er foreslået at være trænavnet eg, der på jysk er "diftongeret" til je, altså en bakke med egetræer.

Lyby kunne være det oldnordiske lydr, folk, almue. Altså en by med meget almindelige folk.

Grinderslev. Forleddet Grinder skulle være et mandsnavn, man finder hos Saxo. Endelsen lev kunne så måske betyde, at byen er Grinders efterladenskab, arv. 

Grønning har nok betydningen en græsbevokset plads.

Thise. Skulle være en gammeldansk form for gudenavnet Tyr og skov, altså Tyrs skov.

Junget med forleddet junge, et sted på engen, som gynger, en "hængesæk" og efterleddet ved, skov. 

Thorum af det gammeldanske thorn, torn, tjørn og um.

Selde, måske afledt af det oldnordiske salr, sal. Måske gotisk, hvor det kan betyde herberg, bolig. Under alle omstændigheder noget at bo i.

Rybjerg af ryde, en samling unge træer, endelsen bjerg, på en bakke.

Harre herred. 

Åsted har formentlig navn efter beliggenheden ved Hinnerup Å. 

Durup har forleddet du, formentlig due og efterleddet, der er en omskrivning af torp. 

Roslev. Forleddet er formentlig mandenavnet Roir, efterledet lev. Altså Roirs arv.

Hjerk er sikkert oldnordisk hjarni, hjerne.

Harre kan have betydningen offersted eller stenhob. Ordet skulle komme af Harg, der kun ses anvendt som stednavn i forbindelse med et gudenavn, når betydningen er offersted. Her så nok mest sandsynligt betydningen stenhob.

Nautrup er formentlig sammensat af det gammeldanske mandenavn Nafni og efterleddet torp.

Glyngøre er udskilt fra Nautrup, forleddet Glynge er et landsbynavn, med efterleddet øre.

Vile kan være oldnordisk for weil, svag, ussel. Dog nok snarere betydningen sprække, kløft, indskæring.

Sæby. Forleddet kan være sø (Grynderup Sø).

Fur kunne være afledt af trænavnet fyr.

Rødding Herred.

Rødding kunne muligvis stamme fra navnet på en folkestamme Reudigni, nævnt hos den romerske forfatter Tacitus. Nok snarere den gammeldanske form rythiung, rydning. Med efterleddet ing. 

Krejbjerg kan muligvis i forleddet være kreda, små ting og efterleddet bjerg.  

Balling må være sammensat af balle og ing.

Håsum er formentlig oldnordisk hass, hæs og um.

Ramsing forleddet må være rams, vilde løg og efterleddet ing.

Lem kan stamme fra det urnordiske hlaiwa, gravhøj.

Vejby, en by med flere veje.

Lihme, forleddet kan være lim, kalk. 

Fjends herred, den del, som her ikke er medtaget under Nordfjends. 

Kvols. Forleddet må have betydningen kwol, kul. Så sent som i 1700 var der nord for byen en kwolgrav, hvor man gravede brunkul.

Nørre-Boris, Boris har formentlig betydningen bjerg eller by, i dette terræn nok slet og ret en banke.

Kobberup, velsagtens et gammeldansk mandsnavn Kubbi eller Kobbi sammen med omskrivning af efterleddet torp.

Feldingbjerg kan være en afledning af det jyske fele eller af det gammeldanske fælling i betydningen fældet skov. Og efterleddet bjerg.

Gammelstrup er velsagtens et gammeldansk mandsnavn, Gamal, og efterleddet torp.

Daugbjerg. Forleddet kan være dag eller det oldnordiske dagr, et lysvæsen. Det kan slet og ret også være et gammeldansk mandsnavn, Dagh, og efterleddet bjerg.

Mønsted kan være et gammeldansk mandsnavn, navnet på en af Odins ravne eller have betydningen munding, gab, åbning. Det sidste kunne passe med en bæk, der løber ud i Mønsted Å. Og efterleddet sted.

Smollerup kan komme af smulli, smuldi, tørve- eller savsmul. Med efterleddet torp.

Vridsted kan komme af vrist, vridning, bøjning og efterleddet sted.

Fly kan komme af gammeldansk flø, fløth, flyde. 

Vroue kan muligvis tilbageføres til wrahøghæ, altså forhøjninger o. stedet.

Resen kan komme af det gammeldanske risa, stå op, rejse sig, kan være et punkt på en bakke. Samme betydning som Resen ved Skive, i Hindborg herred.

---

 

Efterled, endelser:

balle, det gammeldanske balgh i betydningen forhøjninger i terrænnet. 

bjerg, almindeligt ord for bakke.

borg, bjerg, bakke eller befæstet slot.

by, enkeltgårde, landsby, de sallingske og tilstødnde fra Fjends  er karakteriseret ved betydeligt mere hartkorn end senere. yngre landsbyer. 

holte: tør, ufrugtbar stengrund, lille skov.

ing, bebyggelsesnavne, evt. i kombination med personnavne.

um, bebyggelsesnavne, navne på større landsbyer.

lev, efterladenskab, arv.

ris: kratskov, ris.

sted, kan måske betegnes som bosted, skulle være opstået før vikingetiden i folkevandringstiden, d.v.s. før 800.

ved, skov.

torp, gammeldansk for gård, udflytterby. 

øre, ør, sandet strandbred.