Mejerier, E. V. Linds mejeriarkitektur

 

 

Med sine 342-43 arkitekttegninger^[2] til ny- eller ombyggede mejerier er arkitekt Erik Vorm Lind, Skive^[3] dansk mejeriarkitekturs antalsmæssigt førende repræsentant. I hans erhvervsaktive periode fra 1904 indtil sin død i 1958 indtager E. V. Lind en central plads i den decentrale mejerihistories glansperiode som førende arkitektonisk eksponent for landbrugets overgang fra plante- til hovedsageligt dyrisk produktion, andelsbevægelsens guldalder, hvor de mange små, decentralt placerede mejerier blev arkitektoniske symboler på den velstand, de er udsprunget af.

En undersøgelse af arkitekt E. V. Linds mejerier formodes derfor at kunne give et repræsentativt billede af den bygningskultur, som Danmarks mange, små decentrale mejerier repræsenterer, før de fra o. 1970 blev afløst af nutidens store mejerikoncentrationer. Og kan vel samtidig tjene som eksemplificerende karakteristik af dansk landbrug, da det ubetinget var landets hovederhverv.

Hundredåret 1870-1970 er i dansk historie et markant og langvarigt vendepunkt, hvor den oversøiske konkurrence fra o. 1870 med billige kornprodukter fremtvang en økonomiske omlægning i dansk landbrug fra fokus på kornavl til dyrisk produktion.^[4]

Den politiske del af de middelstore landbrugs heraf følgende økonomiske fremgang blev provisorietidens opgør^[5] mellem godsejernes politiske repræsentant, Højre og det øvrige landbrugs repræsentant, Det Forenede Venstre, der blev dannet 1870.

Det gamle Højre, godsejernes parti, blev 1915 til Det Konservative Folkeparti med appel til industriens arbejdsgivere. Partiet Venstre blev fra 1870 den bedrestillede bondestands, gårdmændenes parti, hvor Radikale Venstre 1905 udskilte sig som husmændenes og by intelligentsiaens parti. Og Socialdemokratiet, stiftet 1871 blev den industrielle arbejderklasses parti.

Omstillingen fra planteavl til dyrisk produktion^[6] satte mejeridrift og slagterier i fokus og medførte, at især de middelstore landbrugs gårdmænd kom til at markere sig i førertrøjen i forhold til herregårdsdriften og de større landbrug.

Tidligere tiders herregårdsmejerier var større og arkitektonisk bedre udført end de første fælles- og andelsmejerier, som fra 1870-80’erne blev dominerende mejeriformer.

Fra starten af 1900-tallet blev E. V. Linds og Bedre Byggeskiks arkitektoniske principper dominerende^[7] i mejeriarkitekturen, og blev fremherskende i løbet af den ombygningsperiode, der hurtigt efterfulgte 1880''ernes første fælles- og andelsmejeriers etableringsperiode.

Bedre Byggeskiks etablering som arkitektonisk smagsdommer fra 1915 skete sideløbende med E. V. Linds mejeriarkitektur som eksponent for denne arkitektoniske stilretning fra 1908.

De første fælles- og andelsmejerier var simple langhuse, der som bygningstype er kendt siden vikingetiden, en bygningstype, der i samtiden var karakteristiske for husmændenes kombinerede bolig- og avlsbygning.

Som eksempel på denne tidlige mejeribyggestil ses her Hjedding Andelsmejeri som skitsetegning.^[8] Senere fotografier fra 1890’erne har langhuset bevaret, men nu med bestyrerbolig og en tydeligt markeret mejeriskorsten. Tilsvarende bygningstype er i starten på fælles- og andelsmejerier helt almindelig, herunder også Balling Andelsmejeri fra 1887, som 1911 blev ombygget ved E. V. Lind.

Endelig er Ravnstrup Andelsmejeri et typisk E. V. Lind i 1911 tegnet mejeri i en bygningsstil, som for mejerier efterfølgende skulle komme til at repræsentere Bedre Byggeskiks anbefalinger fra 1915.

Det fremgår tydeligt, at den arkitektoniske forskel mellem herregårdsmejeriernes og de tidlige fælles- og andelsmejeriers arkitektur udlignes med den mejeriarkitektur, som E. V. Lind sammen med Bedre Byggeskik repræsenterer.

Den markante arkitektoniske udvikling i mejeriarkitekturen skete som et resultat af den produktionsmæssige succes i mejerisektoren.

Dansk landbrug stod o. 1870 i en helt ny situation med problemer i planteavlsproduktionen, hvor løsningen blev selv at bruge planteavlen som foder i den animalske produktion.

Før denne omlægning havde mælkebehandlingen fundet sted ude på de enkelte gårde, store som små. Arbejdet med mælken var kvindearbejde,^[12] hvor malkepigerne havde trebenede malkestole af træ, som var et husflidsarbejde, hjemmelavet i huggehuset. Mælken blev malket ned i "Strippen^[13], en træspand sammensat af staver, hvor der i staverne kunne være et reb som håndfang til at bære med, hvis malkepigerne da ikke bar ”strippen” på hovedet. Det benyttede træ har været skuret med sand og kalk, som gav en hård overflade.

Der er blevet malket to til tre gange dagligt, tidligt o. kl. 5, evt. midt på dagen, og sidst på eftermiddagen, hen på den tidlige aften. Mælken blev sat på fade, kun på de større brug, herregårdsmejerierne, i et mælkekammer.

Fløden, der lagde sig oven på mælken blev skummet af med en skummeske, og fløden skulle herefter kærnes. Også kærnen var af træ. Restprodukterne var den skummede mælk og kærnemælken.

Generelt var smørret, der blev leveret fra de små brug "Høkersmør" af en blandet, som regel ganske ringe kvalitet. Først med den nye tids fælles- og andelsmejerier blev de mindre brugs produkter konkurrence- og leveringsdygtige i byerne og hermed til andet og mere end eget forbrug.

Herregårdsmejerierne var i starten de eneste, der var i stand til at tage kampen op om markederne for animalsk produktion.^[14]

De blev i overgangsperioden ud over andre problemer udkonkurreret af driftige mejerister og andre, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør.

Disse aktiviteter gik først under betegnelsen fællesmejerier og ses især i Østdanmark i tiden fra 1860’erne, hvor de især var hyppigt forekommende o. København, på Lolland-Falster og på Fyn^[15]. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukkede interessentskaber snarere end fællesmejerier. Det tyder også på, at fællesmejerierne i det østlige Jylland - Vejle, Aarhus-Skanderborg og Randers amter - slog igennem, umiddelbart før andelsmejerierne 1885-88 havde deres helt store gennembrud.

I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord - og før grundlæggelsen fra 1868 af Esbjerg Havn, der skulle råde bod på manglen på eksporthavne - har området aldrig haft en stor kornproduktion. Her satsede man så i stedet indtil mejeridriftens gennembrud på eksport af svin og levende kvæg.

Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. Der var eksportproblemer i forhold til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.

I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark med de nyopståede fællesmejerier.

Men i stedet for at lade herregårdene - dem var der ikke så mange af i Vestjylland - eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man i vid udstrækning selv og i fællesskab at høste fortjenesten ved etableringen af andelsmejerier. Dog oprettedes i Salling, på Mors og i Thy i første halvdel af 1880’erne en hel del fællesmejerier, hvilket bevirkede, at andelsmejerierne først lidt senere end i det øvrige Vestjylland vandt frem i disse egne.

Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup. Måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.

Resultatet blev oprettelsen af det første andelsmejeri i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg i starten det førende område for andelsbevægelsen.

Allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, 1888 var det store gennembrudsår.

I starten var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden kom også husmændene til.

Det statistiske grundlag for at etablere en præcis viden om antallet at mejerier og mejerityper er usikkert i tiden fra de første fællesmejerier indtil andelsmejeriernes dominans fra 1900-tallets start.

Landbrugshistorikeren Claus Bjørn^[16] skønner, at omkring 1890 leverede ca. en tredjedel af samtlige landbrug mælk til andelsmejerier, herefter blev andelsmejerierne stadigt mere dominerende. Mellem 1888 frem til 1894 kunne det helt store gennembrud for andelsmejerierne se ud til at have fundet sted.^[17]

Folketingsudvalgets betænkning 1888, oversigt over mejerityper i Danmar[18]
	Andelsmejerier	Fællesmejerier	Andre Mejerier	I alt
Øerne	146	283	29	458
Jylland	242	185	29	456
Hele landet	388	468	58	914

Der er i forlængelse af den noget usikre statistik i Folketingsudvalgets betænkning fra 1888 i 1894 af Dansk Mejeristforening udgivet en formentlig mere pålidelig statistik.

1894 statistikken korrigerer for den mangelfulde fordeling mellem fælles- og herregårdsmejerier i 1888 statistikken og demonstrerer andelsmejeriernes nu markante føring som mejeritype. Andelsmejeriernes fremmarch kommer herefter klart til udtryk i en opgørelse over Mejeribruget i Danmark 1914, udgivet af Danmarks Statistik 1915 med ”Oplysninger fra 1503 Mejerier…”^[19]

De vigtigste i opgørelsen er smørmejerierne, hvor handelsmejerierne blot køber og videresælger mælk i modsætning til smørmejerierne, der udskiller fløde og kærner smør.

I den samme kilde, Statistiske Meddelelser er der en usikker opgørelse over mejeriernes antalsmæssige udvikling 1900, 1906, 1909, 1914.

Den kan ikke bruges direkte, da handelsmejerier udskilles som særskilt gruppe i 1914, men der kan konstateres en klar vækst i andelsmejerierne over for et fald i antallet af fælles- og herregårdsmejerier.

Tidligere tiders herregårdsmejerier blev i første omgang afløst af mange, mindre fællesmejerier, der fra 1880'erne i vid udstrækning så efterhånden blev afløst af andelsmejerier.

Mejeriforeningens statistiske oplysninger i tabel 5 ser ud til at være alvorligt fejlbehæftede i tabellens indledende historik, da private fællesmejerier som anført kan konstateres i et større antal allerede før de første andelsmejerier fra 1882, se tabel 1-3. Og ikke som anført her i Mejeriforeningens tabel først fra 1930.^[20]

Men sammenfattende er der nok belæg for at sige, at de fleste af de tidlige fælles- og andelsmejerier er oprettet før 1894. I et længere tidsmæssigt perspektiv kan udviklingen beskrives som en flyvende start, der kulminerer omkring 1900, topper i 1930-40’erne, viser tegn på stagnation i 1950’erne for endeligt at slutte herefter med massive nedlæggelser^[21] af de små, decentrale mejerier fra 1960-70’erne.

Iflg. Mejeriforeningens oplysninger er der aktuelt 58 mejerier, der er medlemmer af Mejeriforeningen, 14 mejerier, der ikke er medlemmer.^[22]

 

Der er som på alle andre områder også sket en rivende udvikling i mejeriernes indretning og udstyr siden starten af de første fællesmejerier i 1860’erne og andelsmejeriet i Hjedding 1882 indtil i dag.

Mejeriernes indretning og udstyr beskrives her, som det har set ud i E. V. Linds periode som aktiv mejeriarkitekt 1907-56.

Som kilder hertil er valgt for det første en mejerist, Johs. Lund, som erindrer tilbage fra 1933, og som har beskrevet ”En dag i mejeriet”^[25]

For det andet de to mejeriudgivelser Danske Mejerier, bd. 4, 1917 og Dansk Mejeristat, 1931, artikler om bygninger, maskiner og tilbehør^[26]

Mejeristen fortæller om dagligdag i mejeriet, der 1933 startede kl. 5 med at tænde kedelfyret, der skulle drive dampmaskinen. Her var der lagt halm over kullet.

Med en vand drevet pumpe hævede man flødebassinet af træ op, så fløden kunne løbe ned i smørkærnen, der skulle lukke helt hermetisk for at skabe overtryk. Den skulle evt. varmes lidt op for at fremme processen med dannelsen af smørkorn. Kærnemælken skulle pumpes fra. Smørret blev herefter skyllet med koldt vand i kærnen, hvorfra det næringsrige, kolde vand kunne sælges som foder til interesserede landmænd.

Centrifugen var med ca. 100 indbyggede tallerkner, som efter den foregående dags brug og rensning skulle samles igen. Den kontinuerlige Maglekilde centrifuge har nok her været den af Alfa Laval fra 1889 med tallerkenindsats byggede centrifuge^[27] Centrifugen kunne adskille fløde og skummetmælk.

Omkring kl. 7 startede indvejningen af dagens første mælkeleverance. Den dampdrevne forvarmer blev startet for med opvarmning til ca. 45^o C at lette udskillelsen af fløden fra mælken, hvilket skete endeligt i centrifugen.

Skummetmælken, "futmælken" blev sendt sammen med men adskilt fra fløden gennem pasteuriseringsapparatet, lavet af fortinnet kobber. Fløden blev afkølet til 16-17^o C i et åbent køleapparat, før det løb ned i flødebassinet, hvor der blev tilsat en modersyre, der gav smørret aroma.

Den mælk, der ikke blev brugt til smørproduktion, pumpedes ind i ostekarret, der skulle have en temperatur på ca. 30^o C. Den rigtige fedtprocent blev opnået ved at tilsætte skummetmælk fra centrifugen og ca. 2% kærnemælk sammen med et kalvemaveenzym, "Chymasin".

Efter dagens brug var der rengøring af kærne, junger og pasteuriseringsapparat. Maskinerne skulle både rengøres og pudses.

Som mejeristens beretning delvist, så er maskinbeskrivelser og teknik tidsmæssigt alle fra 1930'erne i Dansk Mejeristat, 1931.

Statskonsulent C. H. Ibsen^[28] formulerer de krav til mejeriernes bygningsmæssige indretning, som E. V. Lind givet har skullet tage nøje til efterretning.

M.h.t. lokalernes "Beliggenhed i og for hinanden" skulle de naturligvis være tilpasset "det daglige Arbejde", og her henvises til de i Dansk Mejeristat vedlagte skitsetegninger. Den gennemgående kommentar til bygningsindretningen er, at der skal tænkes i ”pris, udseende, funktionalitet og kravene til renlighed”.

Tilsvarende den her viste grundplan for smørmejeriet er der en grundplan for mejeri med osteproduktion^[29], hvor der skal bruges plads til ostelager og pakkerum, og hvor bygningsstørrelsen afhænger af produktionen.

Fælles for både smør- og ostemejeriet er fyrrum med tilhørende kul- og dampmaskinerum, skummesal, kærne- og maskinrum. Dampkedlerne blev fyret op med træ, tørv eller kul, senere olie. Det hedder i Dansk Mejeristat: "Som Trækkraft anvendes i Hovedsagen Dampmaskiner, kun enkelte Steder, nærmest som Reservekraft, Elektromotorer.^[30]

Efterhånden har elmotorerne naturligvis vundet indpas, men dampmaskinen holdt sig længe, også fordi spildvarmen herfra kunne udnyttes i mejeriet.

I maskinstuen finder man kølemaskinen, der kan være et kulsyre-, ammoniak- eller et svovlsyreanlæg.

Ud over at dampmaskinen kunne levere varmt vand, gav den desuden via remtræk trækkraft til andre maskiner som f.eks. en kulsyrekompressor.

Kompressoren stod i Maskinstuen, dampmaskinen i fyrrummet. Bevægelseskraften er således udvekslet via en kobling. Det varme vand fra dampmaskinen blev som regel opbevaret, gemt i en vandvarmer, som kunne holde vandet varmt.

Det stigende behov for rent vand på mejerierne medførte kombinerede pumpe- og vandrensningsanlæg til især bortskaffelse af vandets jernindhold^[31]

Der var indvejningsvægte, hvor mælkekarret efterhånden "i stor Udstrækning var gaaet ovet til Aluminiumskar". Der var udmålingsapparater med mælkepumper, der "flyttede Mælken rund i Mejeriet".

Og om mælkens pasteurisering, opvarmning af mælken hedder det, at de "Apparater, der anvendes til Mælkens Pasteurisering er i meget udstrakt Grad af Fjords Type"^[32]

Om Centrifugering og mælkerensning hedder det, at "igennem mange Aar har Centrifugerne Titan og Alfa tjent det danske Mejeribrug trofast."

I 1931 kommentaren omtales i tilknytning hertil "en Centrifuge med direkte koblet Elektromotor, ... sjældent endnu, men som synes at skulle blive mere brugt i Fremtiden.^[33]

Til smørproduktionen er kærneælteren central. Om denne hedder det, at "Oplæggerbrædderne er dannet ud i eet med Tøndestaverne, saa der ingen samlinger er, der kan være Udklækningssteder for Bakterier ... ingen Metaldele ... som Smørret kommer i Forbindelse med ... Det Træ, der anvendes til Kærnetønder er dels Pitchpine, dels Teak-Træ ... Valserne er enten af Simara- eller af Teak-Træ."^[34]

Desuden var der maskiner til smørrets vejning og pakning.

Som Ostningens apparater og redskaber nævnes ostekar, -knive, -skovle, -grebe, -rører, -forme, -presser, -parafingryder, -skrabere, -prikkere, -vægte m.v.^[35]

Bymejeriernes salg af mælk direkte til konsum krævede særlige apparater. Der var udmålings- og tappe-, kapselapparater, maskiner til mælkeflasker.^[36]

Transporten af mejeriprodukter

I en beretning om livet i Odsherred o. 1850^[37] beretter fortælleren fra sin mors tid som mælkepige. "Vi bar Spandene ned til Engene i et »Aag«. Det var ingen Sag at malke til Morgen og til Aften; men om Middagen, naar det var varmt, var det rent galt, for saa »bissede« Køerne... Sommetider malkede jeg ogsaa Faarene, og Mælken bar jeg da i en stor »Strippe« paa Hovedet - jeg havde en fast Krans, der var syet af kulørte Klude og stoppet med Blaar, paa Hovedet, og paa den stod

Strippen."

Malkepigernes ”strippe”^[38] findes der næppe mange bevaret af.

Omtalte "mælkestrippe" ses her i to versioner, en tegnet afbildning fra det nedlagte Stevns Museum^[39] og en bevaret spand fra Museum Vestsjælland, Ringsted.^[40]

Ud fra de angivne mål har sådan en spand været o. 30 cm høj med en diameter på 18 cm, og hvis den har været med den bevarede spands løse låg, har den været kegleformet og af træ.

Det mest almindelige op til midten af 1800-tallet har nok været den "vidjeomvundne" strippe, dvs. bundet sammen af flækkede, tynde, bøjelige grene.

Senere er man muligvis gået over til at benytte metal i stedet for vidjerne som antydet på den tegnede strippe fra Stevns Museum.

Som følge af trætransportmidlernes uheldige egenskaber m.h.t. rengøring, blev de fortrængt af blikspande i fælles- og andelsmejeriernes første tid, produceret af lokale blikkenslagere, først firkantede, herefter af cylindrisk form a.h.t. rengøringen. Også den høje hals, som der her er afbildet et eksempel på, blev hurtigt afskaffet a.h.t. rengøringen.

Den her afbildede "Reform" spand af fortinnede stålplader uden rengøringsvanskelige nitter og lodninger blev sat i produktion i 1898 på Frederiksbergs Metalvarefabrik og fremhæves i 1910 af Industriforeningen Kjøbenhavn som et eksempel på dansk industriel kunnen.

I stedet for stål blev der efterhånden også produceret transportspande i alluminium,^[41] hvor "Anskaffelsesprisen er noget højere end for Staalspande ... ", hvorfor salget var "ca. 25 pCt. af Aluminium".

Ud over mælkekuske og hestetransport blev der også til længere transport anvendt "Automobiler ... og De danske Statsbaner, der raader over ca. 70 Stk. hvidmalede vogne ..." til dette formål.^[42]

Mejeriernes transportspande til leverandørernes mælk undergik en hurtig forandring fra tidligere tiders mindre hygiejniske mælketransport i Stripper o.l. til en transportform i metalspande, som var et resultat af mejeriernes markante krav til hygiejne og kvalitet kombineret med industriel teknik.^[43]

De her skitserede rammer har været bestemmende for E. V. Linds arkitektoniske muligheder.

Før Lind kommer ind i mejeriarkitekturen, har vi fælles- og andelsmejeriernes etableringsperiode med den som beskrevet fremherskende simple, håndværksmæssige bygningskultur.

E. V. Linds tilgang til mejeriarkitekturen i den første ombygningsfase kan beskrives og periodiseres efter mejeribeskrivelserne, Danske Mejerier indtil 1918, og tiden indtil 1932, registreret i Dansk Mejeristat. Endelig tiden herefter, indtil 1956, hvor herværende mejeribeskrivelser er afhængige af lokalarkivernes og den samtidige presses informationer.

Der kan ud fra iagttagelsen af det fotografiske materiale om mejerierne inddeles overordnet i:

1) de tidlige, simple langhuse,

2) de arkitekttegnede, som efterfølgende, hurtigt kopieres af de af håndværkere opførte mejerier.

De arkitekttegnede mejerier kan opdeles i arkitekturen proklameret i Bedre Byggeskik fra 1915 og den efterfølgende Funktionalistisk Arkitektur fra o. 1930.

Velstanden, der fulgte i kølvandet, blev brugt til om- og tilbygninger af de mejerier, som nu i nogen udstrækning blev arkitektoniske statussymboler for en mejeridrift, hvor det ”gik helt godt.”

I mejeriopgørelsen Danske Mejerier 1-4, 1914-18 er mejerikredsene kun delvist amtslige. Viborg, Ringkøbing og Randers amter var her dominerende i E. V. Linds mejeriarkitektur indtil 1918 med 56 % af de 58 her som Lind tegnede mejerier registrerede. Tæt fulgt af Thisted Amt - især Mors og Fur - samt Aarhus området. Det skal bemærkes, at tabellerne medtager Lind tegnede med accept af tegnestuefortegnelsens i forhold til mejeriopgørelserne overdrevne antal. Som der efterfølgende korrigeres for.

Dansk Mejeristat er i modsætning til Danske Mejerier helt disponeret efter amtslige Mejerikredse, de amter, der efter genforeningen 1920 lå inden for den danske grænse.

De siden Danske Mejerier Bd. 1-4 nytilkomne amter 1920 er: Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Amter. Skanderborg Amt var i Danske Mejerier registreret under Aarhus og Omegn, senere Aarhus Amt. Roskilde var registreret under Københavns Amt.

Færøerne, Grønland og Island (med 1 Lind tegnet mejeri iflg. tegnestuefortegnelsen samt et påtænkt i Reykiavik, der aldrig blev opført) er ikke med i de to mejerifortegnelser.

Det fremgår af de elektroniske kald til de forskellige mejerikredse, hvilke der er blevet sammenlagt under hvilke amtskredse.^[44]

I mejerifortegnelsen Dansk Mejeristat, udgivet 1932 er Ringkøbing og Viborg Amt dominerende i Lind arkitekturen med over 51 % af de her registrerede 185 mejerier.

Efterfulgt af Randers, Aarhus og Thisted Amt med over 31 %.

Herefter kommer en ca. jævn fordeling i det nordlige og sydlige Jylland med i nord Aalborg og Hjørring Amt over 6 %, i syd Ribe og Vejle Amt over 8 %.

Lind tegnede mejerier, der ikke er registreret i Danske Mejerier eller i Dansk Mejeristat og mejerier der er opført eller ændret efter 1932, er i den her samlede fortegnelse blevet placeret under de amtslige mejerikredse, der er benyttet i Dansk Mejeristat.

Det antages her, at der kan og skal sættes spørgsmålstegn ved tegnestuefortegnelsens mejerier, der ikke er medtaget i Danske Mejerier og Dansk Mejeristat som Lind mejerier.

I opgørelsen af E. V. Lind tegnede mejerier, rubriceret efter de i Dansk Mejeristat, 1932 registrerede, når antallet af tegnede mejerier op på 286, dvs. der er kommet 101 mejerier til siden 1932.

København, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Sorø Amt, Præstø Amt, Bornholms Amt har fortløbende aldrig haft E. V. Lind tegnede mejerier, ej heller området syd for Kongeåen, dog med en markant undtagelse, Ribe Amt, der også 1864-1920 kom til at ligge inden for Kongeriget Danmarks grænse mod syd.^[45]

Den foretagne periodisering hviler på tegnestuefortegnelsen v. Paul-Erik Lind, suppleret med de samtidige mejerifortegnelser / -historier indtil 1932 og lokalarkivernes oplysninger, suppleret med de ret få samtidige pressemeddelelser.

Mejerier, som i tegnestuefortegnelsen optræder som E. V. Lind tegnede mejerier forkastes, hvis de ikke kan dokumenteres ud fra de to mejerihistorier. I sagens natur kan der ikke findes dokumentation i mejerifortegnelserne efter 1932. Disse mejerier er så her accepteret ud fra tegnestuens angivelse, dog med det forbehold, at der imellem kan være tale om meget lidt E. V. Lind arkitektur. I så fald forkastes også her tegnestuefortegnelsens mejerier som tegnet af E. V. Lind.

Vejen Mejeri er i denne kategori undersøgt særskilt og afvist ud fra først og fremmest den dokumentation, der i Dansk Mejeristat viser, at det ikke kan være et E. V. Lind tegnet mejeri på trods af placeringen i tegnestuefortegnelsen.

Afvisning og tvivls prædikaterne er begrundet med, at der her formodes ikke at være tilstrækkelig dokumentation for eller tegn på et væsentligt arkitektonisk E. V. Lind bidrag. Tegnestuefortegnelsens oplysninger om en form for E. V. Lind medvirken drages ikke i tvivl. Men det afgørende kriterium for et væsentligt E. V. Lind arkitektonisk bidrag er, at der ikke i den ydre arkitektur må kunne påvises alternativ, fremtoningsmæssigt dominerende arkitektur.

Med disse forbehold er der i tiden indtil 1932 tale om 223 mejerier, hvor 25 forkastes, dvs. o. 10%. 23 anses desuden for tvivlsomme. Videmark Mejeri v. Hammel er ikke med i tegnestuefortegnelsen, men kan konstateres ombygget v. E. V. Lind i 1923.^[46]

Det betyder, at der for tiden indtil 1932 er 199 mejerier, der accepteres som E. V. Lind tegnede, hvoraf der er 23 tvivlsomme men accepterede. Efter 1932 er der med korrektion for tegnestuefortegnelsens i 1935 konstateret 66 mejerier, hvor de fleste er tvivlsomme, fordi de af kronologiske grunde ikke supplerende kan dokumenteres ud fra de to mejerifortegnelser op til 1932.

Der er 1932-56 accepteret at have været 64 E. V. Lind tegnede mejerier.

Hvis der her som for tiden indtil 1932 skulle forkastes 10%, ville der tilbage være 58 Lind tegnede mejerier. Altså i alt 257 faktisk E. V. Lind tegnede mejerier, hvoraf måske yderligere o. 10% kunne være tvivlsomme.

Det kan være vanskeligt at finde de helt tidlige fælles- eller andelsmejerier fra 1880’erne fotografisk gengivet, da de fleste af mejerierne i de benyttede mejerifortegnelser har fotografier fra eller efter første ombygningsbølge ved 1890’ernes - 1900-tallets begyndelse.

Hele periodens mejeribyggeri kan stilmæssigt bredt gives flg. karakteristikker:

Tiden før og fra 1882 med det første andelsmejeri i Hjedding. Perioden er karakteriseret ved det simple langhus, muret i en etage, hvor dampmaskine og skorsten var på bygningens bagside, således som her illustreret med Hjedding Andelsmejeri. Det i det følgende behandlede Vejen Andelsmejeri fra 1891 er et temmelig sjældent eksempel på det simple langhus i to etager.

Perioden med skiftet til "det klassiske mejeri" med skummesal i bygningens midte med forhøjet perron til indvejning af mælk, som regel hævet og hvælvet loft med aftrækshætte til ventilation. En løbende overgang 1900-10, perioden hvor E. V. Lind starter som aktiv mejeriarkitekt. Som stilbetegnelse er det klassiske mejeri upræcist, men benyttes her som den bygningsmæssige overgang mellem det simple langhus og Bedre byggeskik mejerierne.

Perioden med Bedre byggeskik 1915-30 er at betragte som en videreudvikling af det klassiske mejeri, hvor skummesalens loft som regel nu holdes fladt, med store vinduespartier i den eller de fremskudte tværbygninger, med et mere detaljeret murværk.

Funktionalistisk stil, funkis fra 1935 med stramme, kubistiske former og pudsede facader, der fortsætter indtil o. 1960, hvor mejerierne får et moderne virksomhedspræg, der kun røber mejeriet ved den høje skorsten.

E. V. Lind starter i perioden 1900-10 og når også at tegne i funktionalistisk stil.^[48]

I Ringkøbing og Viborg Amt er der iflg. tegnestuefortegnelsen helholdsvis 74 og 59 E. V. Lind tegnede mejerier. Heraf er Herninglund Fællesmejeri, Kjeldbjerg Andelsmejeri, Lødderup Andelsmejeri, Ramsing Andelsmejeri, Andelsmejeriet Sørvad, Torsted Andelsmejeri fjernet som E. V. Lind mejerier grundet manglende dokumentation ud over tegnestuefortegnelsen.

Det oprindelige Fuur Mejeri, senere Fur Andelsmejeri og Jebjerg Mejeri formodes begge at repræsentere mejeribygninger, som de så ud i startfasen som varianter til 18-1900-tallets typisk kombinerede bolig- og staldlænge på husmandssteder og mindre gårdbrug.

Disse tidlige mejeribygninger rummede oftest både mejeri og beboelse sammen med den karakteristiske mejeriskorsten i tilknytning til et langhus. Man har her nok lige skulle se, om mejeridriften var bærbar, mejerierne ligner moduleringer af 1800-tallets simple husmandshuse, hvor dyr og mennesker boede i samme længe, også for bedre at kunne holde varmen.^[49]

Det var velsagtens den slags byggeri, som bevægelsen Bedre Byggeskik tilsigtede at forbedre med anbefalinger til stil og brug af materialer, der krævede arkitektbistand.

Bevægelsen under dette navn proklamerede sig selv 1915. Det skete i en situation, hvor 1800-tallets boligbyggeri blev varetaget af håndværksuddannede bygmestre, der ”ikke levnede æstetikken eller arkitekturen megen opmærksomhed”, som det hedder i den her refererede karakteristik fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Overordnede fællestræk for bygninger efter Bedre Byggeskiks retningslinjer anføres som:

Velkomponerede, enkle facader med helt enkle murværksdekorationer, blank mur med hvidkalkede gesimser, evt. pudsede og kalkede facader i stedet for den blanke mur.

Frontkviste opført i plan med facaden, saddeltage belagt med tegl eller cementtagsten.

Opsprossede, hvidmalede vinduer med små rudeformater og bearbejdede hoveddøre.

Arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele samt med eventuelle udhuse.

Sammenfattende kan karakteristikken formuleres som en arkitektur med et præg af "Hjemstavnsstil" i god udførelse, tilsat noget nyklassicisme^[51].

Og velsagtens også et godt salgsargument for kompetent arkitektbistand.

Linds først konstaterede mejeribyggeri, Krejbjerg Andelsmejeri, oprettet 1907 er atypisk, ikke i Bedre Byggeskik stil. Men allerede 1908 etablerede han som arkitekt på Godthaab Andelsmejeri i Jebjerg, oprindeligt bygget 1894, den velkendte Lind mejeriarkitektur, som fra 1915 blev retningsgivende under betegnelsen Bedre Byggeskik. Her med pudsede facader, der senere afløses af blank mur.

Uden at kende offentliggørelsen af principperne for Bedre Byggeskik har Lind her tegnet et for ham i årtier typisk mejeri med et traditionelt - men overbygget - langhus, med fremskudt frontkvist herigennem og saddeltag med tegl.

Disse kendetegn er endnu mere fremtrædende ved Højslev Andelsmejeri fra 1914, hvor den gennemgående frontkvist for at give plads til skummesalen er frem- og bagudskudt i forhold til langhuset. Hannæs og Jegindø Andelsmejeri, begge Thisted Amt og begge ombygget v. E. V. Lind 1911 er nærmest prototyper på den Bedre Byggeskik, der proklameres 1915 med blanke murstensfacader og hvidkalkede gesimser. Hannæs og Jegindø mejerier er næsten helt identiske i byggestil.

Krejbjerg Andelsmejeri fra 1907^[52] ligger byggestilsmæssigt tættest på de tidlige mejeriers simple langhus.^[53] Men ellers har E. V. Lind tidligt, før Bedre Byggeskik, alle denne landsforenings karakteristika i sin mejeriarkitektur, hvad også ombygningen 1911 af Skive Andelsmejeri, Thomsensgade^[54] er et godt eksempel på.

Som prototype har de af Lind tegnede mejerier i tiden indtil 1918 et langhus som de tidlige mejerier, men med et gennemgående midterparti med fremskudte kviste på begge sider af langhuset.

Der er i Linds mejeriarkitektur altid to etager med sadeltag, 45 grader, kvistdelen er som regel noget højere end langhusdelen. Længden på langhuset kan variere fra samme længde som kvistdelen (Borup^[55] f.eks.) op til adskilligt længere.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side. Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (to) og Hjarup (tre). Samt eksempler på en mindre kvist i beboelsesdelen, f.eks. Foulum.^[56]
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.^[57]
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.

Der varieres i kvistpartiet mellem et stort sammenhængende vindues-parti i som regel 3-4 fag, et overliggende rundbuet parti med underliggende vinduer (eks. Foulum) eller med indlæsningsdøre.
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13, der kan karakteriseres med formentlig røde / naturfarvede mursten, hvidkalkede hjørner på langhuset og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tag kip.^[58]

Nederholm fra 1913 er i samme kategori men skiller sig ud ved i kvistpartiet at have et mindre, rundbuet vinduesparti i to fag, i stueetagen flankeret af to døre til indlæsning i mejeriet.^[59]

Selv om det er rimeligt at se E. V. Lind som en tidlig eksponent for, måske endda som forgænger for Bedre Byggeskik, oprettet 1915, så bliver resten af Linds mejeribygningsperiode 1918-32 en naturlig og konsekvent videreførelse af denne byggestil og en tilsyneladende kun tøvende tilgang til funkisstilen, der dukker op som det nye i denne periode.

Denne periodes E. V. Lind mejerier er en videreførelse af hans tidlige arkitektoniske stil med langhuset i to etager, et kvistagtigt midterparti med skummesalen, hvor vindues- og dørpartier er rundbuede. Byggestilen er helt i harmoni med anbefalingerne fra Bedre Byggeskik, tilpasset den praktiske mejerifunktion, som først og fremmest a.h.t. skummesalen har givet frem- og bagudskudte kvistpartier.

Der er i denne periode flere eksempler på, at E. V. Lind forlader den hidtidige Bedre Byggeskiks arkitektstil. Det sker ikke entydigt og konsekvent. Man kan måske oven i købet konstatere, at det sker stykvis og delt.

Den nye, funkis prægede stil^[60] repræsenteres af Andelsmejeriet Fuglsang ved Holstebro, oprettet 1897, her illustreret med E. V. Linds mejeribestyrerbolig, tegnet 1938.^[61]

Og ikke mindst med mejeriet Akureyri i Island, opført 1936. Begge ganske demonstrative eksempler på funkisstilen.

Mejeriet i Island, i den næststørste by Akureyri har siden 1993 været kunstmuseum. Med sine tre etager repræsenterer Akureyri mejeriet et nytilkommet træk i E. V. Linds mejeriarkitektur, som også samme år kan iagttages på "de aarhusianske Arbejderes eget Mejeri, Enigheden paa Silkeborgvej”, hvor der dog kun var to etager.^[62]

Som bestyrerboligen til Fuglsang kan man kalde den arkitektoniske stil funktionalistisk i næsten avantgade Bauhaus stil^[63], som siden 1920 har været en modernistisk version af funktionalismen, en tilpasning til industrialiseringens masseproduktion.

Andre eksempler på den funktionalistiske byggestil er ombygningen af Frijsenborg Herregårdsmejeri, Hammel i 1936, Haverslev Mejeri, ombygget 1946, Marskendal Mejeri, Ry, flyttet 1937 med tilhørende Lind tegnet arkitektur, Andelsmejeriet Mollerup, opført 1939, Nonnebjerg Andelsmejeri, Skanderborg, ombygget 1946, Ringkøbing Andelsmejeri, ombygget 1938, Skørping Mejeri, med Lind tegninger fra 1950, Trevad Andelsmejeri, ombygget 1952, Vejby Andelsmejeri v. Hjørring, ombygget 1937, funkis i tre etager, Vejen Andelsmejeri, postuleret ombygget v. E. V. Lind 1947.^[64]

Der er til gengæld i denne periode også adskillige eksempler på, at E. V. Lind kun sporadisk har ændret sin byggestil i funktionalistisk retning: Ombygningen af Blaahøj Andelsmejeri 1938, Fjordsminde Andelsmejeri, ombygget 1958, året hvor E. V. Lind døde, Gedsted Andelsmejeri, ombygget 1949, Kvong Andelsmejeri, ombygget 1945, Kvissel Andelsmejeri, hvor Linds tegninger er dateret 1958, Lomborg Andelsmejeri, ombygget 1939 som egnens første elektrisk drevne mejeri, Middelfart Mejeri med Lind tegninger til ombygning 1943, Rind Andelsmejeri, ombygning 1937, Stakroge Andelsmejeri, der brænder 1945, genopførelse efter Lind tegninger 1946, Stenkilde Andelsmejeri, Vellev, ombygget 1930-36, Tårs Andelsmejeri, ombygget 1919 og 1946, Veddum Andelsmejeri, ombygget 1947.^[65]

Middelfart og Rind Mejeri kunne lige så vel karakteriseres som typiske mejerier efter Bedre Byggeskik som influeret af funkisbyggestilen, måske endda meget lidt funkis.

E. V. Linds mejeriarkitektur omfattede iflg. Lind selv ved jubilæet i 1935 kun ca. halvdelen af hans arkitektur. Resten, den del, der kan lokaliseres til Skive Kommune, fremgår af P.-E. Linds Bygninger med sjæl, s. 101-187, 212-219. De vigtigste i Skive er Børsen, Adelgade-Vestergade, opført 1904, Brogaarden, Slotsgade-Østerbro, opført 1905, Højslev Kro og købmandsforretningen over for, opført 1905. Samt en række markante villa- og andre byggerier i Skive by, der stadig gør Skive til en bygningsmæssigt seværdig by. Hertil kommer så hovedsigtet, de E. V. Lind tegnede mejerier i Skive Kommune.^[66]

Der er i dette afsnit om E. V. Linds helt nære lokalområde kun inkluderet få oplysninger om de tegnede mejerier, men der er henvisninger til digitale, fotografiske m.fl. oplysninger til mejerierne.

Furs ene registrerede andelsmejer har haft et fællesmejeri som forgænger, der ses omtalt første gang i Skive Folkeblad som "Fur Mejeri" 19. marts 1891. Iflg. Danske Mejerier^[68] er Fuur Andelsmejeri registreret oprettet 1905 og ombygget v. E. V. Lind i 1924-25.^[69].

1. Andelsmejeriet Assels, Ø. Assels, Nykøbing Mors, oprettet 1888, ombygget 1916 v. stedlige håndværkere og igen 1924 v. E. V. Lind.

2. Erslev Andelsmejeri er oprettet 1887, genopført 1896 i "tildels i den nuværende skikkelse", med tilbygninger 1905 og 1913. "Ombygning 1925 og 26 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive.”^[70]

3. Flade Andelsmejeri, oprettet 1913. Både bygget 1913 og "Udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."

4. Karby Andelsmejeri, fællesmejeri 1882-86, nybygget andelsmejeri 1893, "Ombygning 1911 og 24 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."^[71]

5. Lødderup Andelsmejeri, oprettet 1896. Ingen oplysninger om arkitekt i mejerifortegnelserne, kun i tegnestuefortegnelsen med E. V. Lind.^[72]

6. Solbjerg Andelsmejeri er oprettet 1913 v. ”Statskonsulenten og Arkitekt Lind, Skive”. Et helt typisk E. V. Lind tegnet mejeri fra den tid, prototype på Bedre Byggeskik.^[73]

7. Øster Jølby Mejeri / Andelsmejeri. Blev 1882 oprettet som Jølby Fællesmejeri, 1893 Jølby Andelsmejeri.^[74]

Desuden Damsgaards Mølles Andelsmejeri, oprettet 1890, ”Omændret” 1907, Sydvestmors o. Karby og Outrup Mejeri. Hverken Lødderup eller Øster Jølby er i mejerifortegnelserne anført som tegnet af E. V. Lind. Og da de heller ikke arkitektonisk fremtræder som Lind tegnede mejerier, medregnes de ikke, således at der på Mors antages at have været 5 E. V. Lind tegnede mejerier.

I Salling er der optalt 18 mejerier ud over Herregårdsmejerierne. Tegnestuefortegnelsen har E. V. Lind som arkitekt på flere af disse mejerier, end der kan findes belæg for:

1. Andelsmejeriet Balling, oprettet 1887, ombygget 1912 v. E. V. Lind.^[75]

2. Brodal Andelsmejeri, Lem, oprettet 1889, ombygget v. E. V. Lind 1910.^[76]

3. Danelykke Andelsmejeri, Hem, oprettet 1892, ombygning 1908 under medvirken af E. V. Lind.^[77]

4. Krejbjerg Andelsmejeri, oprettet 1907 v. E. V. Lind i utypisk, ikke Bedre Byggeskik stil,

5. Saugstrup Andelsmejeri, Jebjerg, oprettet 1892, ombygget v. E. V. Lind 1922

6. Durup Andelsmejeri er oprettet 1892, ombygget 1916 ved Statskonsulenten og E. V. Lind.

7. Gamstrup Andelsmejeri i Roslev er oprettet 1911 ved E. V. Lind.^[78]

8. Jebjerg Mejeri oprettes som fællesmejeri af Esper Andersen 23.10.1884. Med adresse i Jebjerg finder man i Danske Mejerier^[79] Godthaab Andelsmejeri, oprettet 1894. Med annoncering i Skive Folkeblad 6. april 1893 af møde i Jebjerg Forsamlingshus 8. april om love m.v., bliver fællesmejeriet til Jebjerg Andelsmejeri, og med annoncering 23. juni 1893 om mælkekørsel m.v. for Jebjerg Andelsmejeri ses omlægningen gennemført. Det i 1884 oprettede fællesmejeri bliver 1893 til andelsmejeri og er registreret som Godthaab siden 1894, ombygget af E. V. Lind 1908.

9. Lem Mejeri kunne se ud til at være startet 1884 som fællesmejeri, oprettes 1889 som Brodal Andelsmejeri.^[80] ”Omændret 1910 (v.) … Arkitekt Lind”.

10. Krejbjerg Andelsmejeri oprettes 1907 som andelsmejeri med E. V. Lind som arkitekt.^[81]

11. Over Møjbæk Mejeri kan identificeres som registreret af Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, hvor det fremgår, at mejeriet senere, 1893 bliver til Nordsalling Andelsmejeri.^[82] Der kan tidligst være tale om E. V. Lind arkitektur fra 1952, da udvidelsen i 1923 iflg. Dansk Mejeristat, s. 482-83 skete ”under Medvirken af stedlige Haandværkere." Mejeriet blev udvidet 1952 iflg. lokalarkivet. Jf. P.-E. Lind, s. 210, som hævder E. V. Lind ”opførte … en nybygning”, som kunne være den fra 1952.

12. Rødding Andelsmejeri, Spøttrup, oprettet 1889, ombygget v. E. V. Lind 1922.^[83]

13. Rødding Andelsmejeri ved Viborg er oprettet 1887, ombygget af E. V, Lind 1911.^[84]

14. Saugstrup Andelsmejeri oprettes 1892, iflg. Dansk Mejeristat, s. 493 "Ombygget 1922 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive".

15. Skive Andelsmejeri, oprettet 1893, ”Ombygning 1911 og 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."^[85]

Ved oprettelsen 1893 har Skive Andelsmejeri ret usædvanligt været bygget som et toetagers langhus med kvist i midterpartiet, fremgår det af et foto fra Thomsensgade 1905. Mejeriet blev ombygget v. E. V. Lind 1911 og 1931. Ved den første ombygning blev 1. etage erstattet af tagetage med 45^o taghældning, 1. etages kvistparti erstattet af en tværgående kvistbygning til skummesalen og med de typiske blanke sten hvidkalkede hjørner på langhus og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tagkip. En helt typisk ombygning, som bliver prototype efter Bedre Byggeskiks principper. Ombygningen i 1931 bliver en forlængelse af langhuset, velsagtens fordi den foregående ombygning med nedlæggelsen af 1. etage har givet pladsmangel. Og 1931 med pudsede i stedet for blanke sten. Der er i 1931 ombygningen ingen spor af funktionalistisk byggestil, selv om det her nok kunne have været tidsmæssigt relevant. Den bevarede mejeribygning i Thomsensgade har bevaret det meste af den oprindelige Bedre Byggeskik og E. V. Lind stil.^[86]

Breum Andelsmejeri, oprettet 1909 er med i tegnestuefortegnelsen, men er ikke omtalt som Lind mejeri i mejeribeskrivelserne.

Dybbækdal, Thise Andelsmejeri starter ikke bare traditionelt som et lille fællesmejeri, men som "filial" til det lille, private fællesmejeri i Jebjerg i 1886. Det traditionsbundne fortsætter 1893 med, at Thise Mejeri som så mange andre fællesmejerier bliver til et andelsmejeri. Men så brydes traditionen 1969 ved igen at blive et privatejet mejeri, der 1988 kommer til at lægge mejeribygninger til et andelsmejeri, bestående af økologiske interessenter.

De historiske rødder er sammenvævede og bliver rammen om en ny tids økologisk andelsmejeri i en anderledes kombination af andels- og private mejerielementer. Selv om E. V. Lind i tegnestuefortegnelsen er anført som arkitekt på Dybbækdal Andelsmejeri i 1939, så er der ikke konstaterbar Lind arkitektur i eller omkring mejeriet.

Ramsing Andelsmejeri, oprettet 1885. I tegnestuefortegnelsen anført som E. V. Lind tegnet v. ombygning 1913. Lind er ikke anført som arkitekt i mejeribeskrivelserne.

Roslev Andelsmælkeri, senere også Roslev Mejeri, ses registreret første gang 2. sept. 1889 i Skive Folkeblad om afholdelse af licitation på mælkekørsel for ”Roslev Mejeri”. Ikke E. V. Lind tegnet.

 

I Fjends er der optalt 7 fælles- og andelsmejerier, excl. Herregårdsmejerierne, 4 tegnet af E. V. Lind:

Højslev Andelsmejeri, oprettet 1892, ombygget 1914 v. E. V. Lind. Det oprindelige Højslev Andelsmejeri lå Viborgvej 214, hvor nu Højslev Brugsforening ligger. 1960 blev mejeriet ombygget til den nuværende bygning Viborgvej 235.^[87]

Stoholm Andelsmejeri, oprettet 1886, tilbygning 1905.

Kjeldbjerg Andelsmejeri, oprettet 1888. Er med i tegnestuefortegnelsen over E. V. Lind tegnede mejerier. Er ikke registreret som sådan i mejerifortegnelserne, og ser heller ikke ud som E. V. Lind arkitektur.^[88]

Sparkær Andelsmejeri, oprettet "1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."^[89]

Borup Andelsmejeri, oprettet 1886, ombygget v. arkitekt E. V. Lind 1914.

Trevad Andelsmejeri, oprettet 1888.

Hald Mejeri, oprettet 1886, 1893 andelsmejeri.^[90]

Borup Andelsmejeri, oprettet 1886, ombygget v. E. V. Lind 1914.

Daugbjerg Andelsmejeri.

Der har i Fjends området været to herregårdsmejerier, Staarupgaard, som ses registreret i funktion 1893 med ophør 1894.^[91] Og Ørslev Kloster, der senest er blevet nedlagt 1874, muligvis før.^[92]

En ny tids muligheder var her de enten nedlagte eller nedlægningstruede, lokale herregårdsmejerier, som kun sporadisk forblev konkurrencedygtige over for de driftige og fremsynsdrevne nye tids fælles- og andelsmejerier.

Hald Mejeri blev grundlagt 2. juli 1886 af Kristen Kjær, Skovmølle, Bøstrup som et privat fællesmejeri.

Det fremgår af Hald Andelsmejeris forhandlingsprotokol, at mejeriet februar 1893 blev købt af ”Beboerne af Ørslevkloster og Lundø sogne tilligemed beboerne af Majgård, Degnsgård og Sejstrup …”, og at Hald Andelsmejeri blev solgt af ”… Kristen Kjær Skovmølle, (der) valgtes til formand” for andelsbestyrelsen.

Det fremgår af forhandlingsprotokollen, at det besluttedes at ombygge og udvide det oprindelige mejeri i 1910 ”under Medvirken af lokale Haandværkere”.

Ombygningen er interessant, fordi den stort set er udført efter det koncept, E. V. Lind har benyttet i sin mejeriarkitektur siden 1908. Der er i forhandlingsprotokollen kun anført, at man med et temmelig snævert flertal fik ombygningen gennemført, nødvendiggjort af stigende leverancer. Om man så har villet spare arkitektregningen og har bedt de lokale håndværkere studere E. V. Linds mejeriarkitektur kunne være en mulighed, som det også kunne have været tilfældet med flere andre håndværkstegnede mejerier, opført efter det koncept, E. V. Lind og Bedre Byggeskik lagde ud som retningsgivende for mejeribyggeriets anden fase i starten af 1900-tallet.

Hvad der er sparet, det er tjent, er der vist enighed om i det jyske.

 

Paul-Erik Lind opdeler E. V. Linds mejeriarkitektur i to perioder: 1908-1935 med 208 mejerier og 1936-1956 med 65 mejerier. Altså 273 mejerier i alt som en vurderet korrektion til selve fortegnelsens 342 mejerier^[93].

Her benyttes en periodisering med 1932 i stedet for 1935, da Dansk Mejeristat, den væsentligste, korrigerende kilde udkommer 1932. Og som yderligere korrektion til E. V. Linds tegnestuefortegnelse benyttes her de samtidige kilder indtil 1932 Danske Mejerier og Dansk mejeristat.

Er E. V. Lind ikke anført som arkitekt her, anses tegnestuefortegnelsen som en parentes. Dette gælder også i forhold til de af P.-E. Lind anførte 273 mejerier, som her er blevet korrigeret til 263 mejerier, der er accepteret med forbehold som E. V. Lind tegnede.

Vejen Andelsmejeri er interessant ved oprindeligt at fremstå som et to etagers, traditionelt mejeribyggeri ^[94], senere tilføjet elementer fra Bedre Byggeskik.

Vejen Andelsmejeri er et eksempel på mejerier i E. V. Linds mejerifortegnelse^[95], der kun sporadisk eller perifert har haft E. V. Lind som medvirkende arkitekt.

Det er således et eksempel på, at det stadig står tilbage at få foretaget historiske undersøgelser af, om de 263 mejerier, der er anført som skønnet egentligt Lind tegnede mejerier, alle er rimeligt klassificeret, eller om der yderligere skulle være eksempler som Vejen Andelsmejeri, hvor Linds arkitektoniske prædikat enten er tvivlsomt eller uberettiget.

Vejen Andelsmejeri er her undersøgt eksemplarisk for at illustrere de problemer, der kan være med et uvist antal af de 65 af P.-E. Lind anførte mejerier som tegnet af E. V. Lind efter 1935.

Vejen Andelsmejeri er oprettet 1891, og er iflg. Dansk Mejeristat, Bd. 3, s. 547 ombygget 1924-25 ved arkitekt J. Jespersen, Fredericia.

Ombygningen af Vejen Andelsmejeri i 1924-25 er således uomtvisteligt ved arkitekt J. Jespersen, klart og entydigt dokumenterer i den stort set samtidige Dansk Mejeristat fra 1932.

Den potentielle ombygning 1947 ved arkitekt E. V. Lind, Skive fremgår af dennes mejerifortegnelse, der ligger på Skive Byarkiv, byggesagsnummer 708. Denne mejerifortegnelse er benyttet i P.-E. Lind, Bygninger med Sjæl, og er her nærmere omtalt s. 205-06, hvor udvidelsen i 1947 iflg. P.-E. Lind skulle have været en "stor tilbygning tegnet af E. V. Lind" til den begyndende isproduktion, Diplom Is. Som illustration hertil bringes et fotografi af det i 1924-25 ombyggede gamle mejeri, hvor det benyttede foto kan dateres til o. 1950. Hverken foto eller omtale røber, hvori E. V. Linds bidrag til ombygningen fra 1924-25 består. Sammenligner man med foto i Dansk Mejeristat af 1924-25 ombygningen, så er de to fotografier stort set identiske, oven i købet fra næsten samme vinkel, og her er J. Jespersen, Fredericia som anført arkitekt.

Forelagt den her anførte dokumentation har P.-E. Lind svaret tilbage, at han ”må erkende, at jeg havde overset Dansk Mejeristat fra 1932, der klart dokumenterer, at bygningen i Nørregade eksisterede den gang (i 1924-25)... Linds lommekalendere oplyser ... at han besøgte Vejen i 1947. Tegningerne fandt jeg derimod ikke. Hvad EVL foretog sig i Vejen står hen i det uvisse …"

I Danske Mejerier Bd. 4, s. 236 fra 1918 er der intet foto af mejeriet, hvorom det hedder, at det "begyndte 1891 ... (med) 11 værelser ..." til beboelse, hvilket indikerer, at det har været en rimeligt betydelig bygning, hvilket også størrelsesmæssigt fremgår også af et formentlig med oprettelsen næsten samtidigt fotografi af bygningen i to etager med firkantet mejeriskorsten bag bygningen og formentlig en aflæsningsrampe i gavlenden, der vender ud mod det, der nu er Lindetorvet. Byggestilen er et traditionelt langhus, blot i to etager.

Det er uomtvisteligt, at det "gamle mejeri" først bygningsmæssigt ændres med opførelsen af det "nye mejeri" i 1924-25, og at det ikke siden i det væsentlige har skiftet udseende.

Det ”gamle mejeri” er beskrevet i Danske Mejerier, Bd. 4 fra 1917 og er repræsenteret ved et hermed ca. samtidigt fotografi.^[96]

 

Det ”nye mejeri” er en ombygning af den oprindelige mejeribygning ud mod Nørregade, suppleret med en nyopført mejeribygning ud mod Lindetorvet, illustreret ved foto af begge bygninger i Dansk Mejeristat, Bd. 3, s. 547, udgivet 1932. Her hedder det, at der er ”Ombygget 1924-25 under Medvirken af Arkitekt J. Jespersen, Fredericia. ”Sammenlignet med det "gamle mejeri" har der været en firkantet mejeriskorsten før den runde mejeriskorsten på det "nye mejeri", 1924-25 bygningen.

Ved ombygningen 1924-25 er det nye mejeri opført og bygget, hvor der har været en lille tilbygning bag det gamle mejeri.

Så vidt, det kan vurderes ud fra det foreliggende, så har E. V. Lind i 1947 næppe ændret noget ved konstruktionen i det i 1924-25 opførte mejeri, som står stort set uforandret.

E. V. Linds arkitektoniske aftryk er ikke konstaterbart, er muligvis kun en helt betydningsløs detalje med bygningsnummeret 708 i mejerifortegnelsen.

Der kan næppe være tale om andet og mere end en simpel videreførelse af arkitekt J. Jespersens arkitektur fra 1924-25, muligvis en ikke-iagttagelig ændring af det indvendige.

Arkitekt E. V. Linds mejeriarkitektur kan allerede fra 1907-08 tjene som eksempel på den byggestil, der 1915 proklameres som Bedre Byggeskik. Lind bliver med sin byggestil den førende mejeriarkitekt i først og fremmest Jylland, og her især koncentreret o. Ringkøbing, Viborg, Aarhus og Randers amter.

Lind kan karakteriseres som den førende arkitektoniske repræsentant for den mejeristil, der kommer til at afløse de tidligere, simple langhuse, opført af lokale håndværkere.

I den valgte periodisering kan E. V. Lind placeres som arkitektonisk repræsentant for den velstandsarkitektur, som fra o. 1900-10 starter under betegnelsen "det klassiske mejeri", som fortsætter under betegnelsen "Bedre Byggeskik" 1915-30 og med E. V. Linds som arkitektonisk aktør slutter med den funktionalistiske periode 1935-60.

Det har her ikke været hensigten at gøre forsøg på nærmere klassificeringer af E. V. Lind under historicisme, nationalromantik m. fl. arkitektoniske betegnelser.

Men E. V. Linds arkitektur, dens gennemslagskraft i form af udbredelse og betydning for mejeriarkitekturen i "velstands- eller blomstringsperioden" 1900-1960 er undersøgt og karakteriseret i den historiske kontekst.

Lokale håndværkere, der har fornemmet de gode tider, og har set sig om efter herskende, mere luksuriøse, arkitektoniske udtryk har i vid udstrækning også benyttet anbefalingerne fra Bedre Byggeskik, som bliver den dominerende mejeriarkitektur, indtil den fra o. 1930 afløses af funkisstilen, som også - mere sporadisk ganske vist - er repræsenteret i E. V. Linds mejeriarkitektur.

Hvem der har været først i mejeriarkitekturen, og hvem der har efterlignet, er ikke undersøgt her. Der kan jo ret beset også have været tale om en gensidig påvirkning, endda om udtryksformer, som er hentet fra lokale håndværkere. Eller fra arkitektoniske strømninger, der som Bauhaus stilen er kommet fra Tyskland eller andre steder i udlandet.

Endelig - som anført af P.-E. Lind i Bygninger med sjæl - har andelshaverne også haft krav, som arkitekter og håndværkere mere eller mindre har skullet rette ind efter. Og selvom mejeridriften havde økonomisk medvind, kunne man jo godt bygge arkitektonisk uden en så sparet arkitekt.

Hvis arkitekt E. V. Lind er repræsentativ for den her undersøgte mejeriarkitektur, så er det arkitektoniske udtryk kommet ind i mejeribevægelsens velstands- og ombygningsperiode o. århundredskiftet 1900.

E. V. Lind har fra start i 1907-08 været repræsentant for en klar markering af den arkitektur, der efterfølgende fra 1915 får betegnelsen Bedre Byggeskik. Det er ikke som den nationalromantiske og nyklassicistiske byggestil en defineret arkitektonisk, men dog en retningsgivende, ramme.

Det betyder i mejeriarkitekturen, at den håndværksmæssige kvalitet og den stilrene arkitektur med et tilskud af egnstraditioner med E. V. Lind som en meget tidlig eksponent er slået igennem med Bedre Byggeskik, som så i løbet af 1930’erne med E. V. Lind som en noget fod slæbende part er blevet tilsat den funktionalistiske udtryksform.

 

Bjørn, Claus, red. (1982): Dansk Mejeribrug 1882-2000. De danske Mejeriers Fællesorganisation.

Bjørn, Claus, Andelstiden, Produktionsanlæg og sociale bygninger. I De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø og Energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen, 1996. Mejeriet - andelstidens symbolbygning, s. 317-20.

Bjørn, Claus i Bol og By: Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, Nr. 2:1 (1977): Det agrare Danmark og det industrielle gennembrud 1860-1914, Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890.

Danmarkshistorien.dk Aarhus universitet.

Dansk mejerihistorie har to hovedværker, Danske Mejerier, bd. 1-4 og Dansk Mejeristat, bd. 1-5, som vil være en kildemæssig grundstamme i enhver undersøgelse af dansk mejerivæsen.

Danske Mejerier bd. 1 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1915. Mejerikredsene Frederiksborg, Københavns, Holbæk, Sorø, Præstø, Bornholm Amt, Møen, Aarhus og Omegn.

Danske Mejerier bd. 2, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1916. Mejerikredsene Maribo, Svendborg, Odense, Fyens, Aarhus Amt, Vejleegnens, Sydjysk, Vejle og Omegn, Vejle Omegns, Midtjysk, Horsens og Omegn, Aarhus og Omegn, Silkeborg og Omegn, Horsens, Hammerum Herred.

Danske Mejerier bd. 3, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1917. Mejerikredsene Randers, Aarhus, Aalborg, Viborg, Thisted, Hjørring Amt, Aarhus og Omegn, Randers, Hobro og Omegn, Hobro, Øst Vendsyssel, Vendsyssels, Hjørring, Silkeborg og Omegn, Midtjysk.

Danske Mejerier bd. 4, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1918. Mejerikredsene Ringkøbing, Viborg, Ribe, Vejle Amt, Hammerum Herred, Silkeborg og Omegn, Ringkøbing Amts Nordre og Søndre, Sydjysk, Vejle Omegns Mejeriforening, Færøerne.

Dansk Mejeristat bd. 1 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. København, Københavns, Frederiksborg Amt. Samt afhandlinger om mejeridrift, lovgivning m.v.

Dansk Mejeristat bd. 2 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Holbæk, Sorø, Præstø, Bornholms, Maribo Amt.

Dansk Mejeristat bd. 3 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Odense, Svendborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Ribe Amt.

Dansk Mejeristat bd. 4 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Vejle, Ringkøbing, Aarhus, Viborg Amt.

Dansk Mejeristat bd. 5 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1932. Randers, Aalborg, Hjørring, Thisted Amt. Samt registre og andre supplerende afhandlinger. I alle fem bind er der oversigter over faglærte mejerister og kontrolforeningerne.

Omtale af Mælkeriskolerne Ladelund, Dalum og Ribe s. 319-331. S. 255-300 har Hans Appel, hvad han kalder ”En Tidbetragtning”, der strækker sig over tiden fra o. 1860-1918.

Fortegnelse over Mejerier 2. Udg. 1894 af Dansk Mejeristforening, Smaatryk fra Det Kgl. Bibliotek.

Hertel, H., Andelsbevægelsen i Danmark, København 1917. Afsnit om Andelsmælkerierne, Mejeriforeningerne, Mælkebedømmelsesforeningerne, Danske Mejeriers Smørkærneforening, s. 105-184.

Historisk Samfund for Skive og Omegn, http://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur, Arkitekt E. V. Linds bidrag til dansk mejeriarkitektur.

Industriforeningen Kjøbenhavn, Billeder for dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland, 1^Ste Del, København 1910.

Lind, Paul-Erik, Bygninger med sjæl, Arkitekt Erik V. Linds mejerier og andre bygninger 1904-1955, Hovedland 2021.

Mejeribruget i Danmark i 1914, DANMARKS STATISTIK, STATISTISK E MEDDELELSER, FJERDE RÆKKE NI OG FYRRETYVENDE BIND, FØRSTE HÆFTE, København 1915.

Mejerier på Als og Sundeved, udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987.

Mejeriforeningen, indtil 1996 Danske Mejeriers Fællesorganisation, oprettet 1912 som De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, https://mejeri.dk/mejeribranchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-danmark/.

Mejerivirksomhed, Billeder fra dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland, udgivet 1911, DTU, Danmarks tekniske kulturarv.

Rigsarkivets og lokalarkivernes mejerioplysninger, herunder forhandlings- og medlemsprotokoller for udvalgte mejerier.

Samtidige aviser, Det Kgl. Biblioteks Mediesamlinger, Mediestream Statsbiblioteket.

 

---