Skiveegnens og Limfjordlandets vind- og vandmøller
Selv om der hovedsageligt skal fokuseres på alle de oplysninger, det har været muligt at finde omkring lokale møller og deres historie i Salling og Fjends, skal det indledningsvis skitseres, hvilke typer af vand- og vindmøller, man kan forvente at finde i lokalområdet. En speciel kategori er "øde møller", hvorom det i et kongeligt reskript af 27. marts 1764 hedder, at de "ere frie for de ordinaire Skatter". Det er jo en banal, men også interessant historisk kommentar til møllernes betydning for det samfund, de er et produkt af.Aktuelt er vindmølleindustriens vilkår på det amerikanske marked et levende eksempel på en anden version af samspillet mellem samfund, statsmagt og mølleteknologi. I denne undersøgelse skal det forsøges så nøje, som det er muligt ud fra det eksisterende kildemateriale, at få kortlagt, hvilke møller, der har eksisteret i det lokalområde, der i dag omfatter Skiveegnen, d.v.s. Salling og Fjends.meget af kildematerialet er bortgnavet af tidens tand. Blandt de første møller har nok været vandmøller, som klostrene har været medvirkende i opførelsen af, og som der er skrevet om i det skrivekyndige klostervæsen. Desværre er meget af dette kildemateriale gået tabt med Viborg Domkirkes brand i 1726, som kostede store mængder af især kirkeligt materiale inden for Viborg Stift.Der findes heldigvis mere og andet kildemateriale - ud over det arkæologiske, som kan og skal benyttes. Fra Skivehus og Hald Amt er der udarbejdet skifteprotokoller for tiden 1698-1818. De er gennemset for møller, der via ejer eller møller indgår i et skifte. Ordnet efter Amt, sogn og by.Ud fra dette og mere primært kildemateriale, vil det mere svagt dokumenterede i fremstillingen efterhånden blive justeret. Vandmøller er, som navnet siger, møller drevet af vandkraft. Udnyttelsen af vandkraften kunne allerede fra starten i 900-tallet (vikingetiden) erstatte op til 100 menneskers arbejdskraft, når der skulle formales korn. De første skriftlige beskrivelser af vandmøller ses i forbindelse med klosteroprettelser, 1131 (Skåne) og 1135 (Næstved, Skt. Peders Kloster). Ellers kan man af gode grunde intet vide om de allerførste vandmøller, hvis man ikke kan fremskaffe arkæologiske vidnesbyrd. Det tidligste, man her har fundet, kan dateres til o. 1000, og de ældste udgravninger finder man omkring vandmøllerne ved Tovstrup og Vejerslev o. Silkeborg.
|
Som det fremgår af kortet, lå møllestederne tættest i det sjællandske, fynske, øst- og nordjyske morænelandskab. De østjyske skal tilbagelægge en noget kortere strækning for at nå havet end de vestjyske åer. Derfor er faldet på de vestjyske mindre, og det er forklaringen på de færre vandmøller her. Ud over åen har vandmøllerne været afhængig af en mølledam som vandreservoir a.h.t. en stabil mølleproduktion. Men hvor vandet ikke slog til havde man de såkaldte græsmøller, d.v.s. møller som ved lov var forbudt at være i funktion uden for vintersæsonnen a.h.t. behovet for vand i omkringliggende landbrug. Museklik for større kort. |
I Rentekammerets arkiv er der for 1761 en skrivelse af 19. maj, hvor man i tydelig skattemæssigt øjemed lader amtmændene spørge til vand- og vindmøllernes tilstand landet over. Det giver en af de rimeligt gode kilder til møllernes tilstand på dette tidspunkt, selv om man velsagtens må tage højde for snedige og underfundige svar, hvor man har lugtet lunten, at opmærksomheden skyldtes ønsket om at kunne pålægge en skat. Der dvæles i de indsendte beretninger fortrinsvis ved de "forfaldne Møller". Desværre er der fra herværende lokalområde kun svar fra Skivehus Amt, medens besvarelserne for Hald Amt savnes (se kilder). Det betyder, at der for den lokalitet, der i denne lokalundersøgelse omfatter Hald Amt, Fjends Herred mangler den beskrivelse af møllerne, vi har fra 1761.
|
Hjerl Hede: Kopi af Karmark Mølle ved Randers, med mølleværk fra Eriksholm Mølle i Egtved. Foto: Biopix. Vandmøllernes indtog i Danmark. Med underfaldshjul.
|
Udsnit af Braunius' kort over Odense 1593, hvor Munke Mølle ses tydeligt.
|
Munke Mølle Odense var en vandmølle ved Odense å, som kan dateres helt tilbage til 1175, hvor Valdemar d. Store i et brev til borgerne i Odense by bestemte, at mel skulle males på denne mølle. Er først og fremmest medtaget her, fordi Odense byråd i 1908 bestemte, at både møllen og vikingeborgen på Nonnebakken skulle fjernes. Desværre et af mange udslag af mangel på perspektiv, som har fjernet uerstattelige fortidsminder ud fra kortsigtede hensyn til "udviklingen".
|
De ældste vandmøller i Danmark kan dateres til o. år 1000-1100 ud fra arkæologiske mølleudgravninger. Skriftlige beskrivelser finder man først fra 1130'erne, hvor vandmøller nævnes i forbindelse med klosteroprettelser, og noget kunne tyde på, at vandmøllebyggeriet i 1100-tallet har haft sammenhæng med klostrenes afhængighed af vandkraft, som man kan se, at munkene udvekslede viden om anvendelsen af. Det fremgår af de arkæologiske udgravningsresultater, at der ikke har været skvatmøller i Danmark undtagen på Bornholm. Alle fund kan henføres til vertikale vandmøller. Der var altså ingen lokal udvikling fra horisontale til vertikale hjul omkring den tid, hvor der kom mølletvang.Det fremgår af Jyske Lov fra 1241, at mølledrift var et frit erhverv, men det må formodes, at de store og omkostningstunge møller efterhånden er blevet bygget og ejet af kirke, konge og adel. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 nævnes adskillige kongelige møller. Mølletvang og økonomiAfgifterne på møller kunne være betragtelige, og man - dvs. ejerne, kongen, kirken, adelen - har allerede fra 1100-tallets slutning forsøgt at indføre mølletvang, dvs. at bønderne skulle anvende en bestemt mølle. Efter Reformationen overtog kongen klostrenes møller, som herefter i nogen udstrækning blev overdraget til adelen. Både fæstebønder og ejere blev underlagt mølletvangen i en eller anden form, dvs. pålagt at bruge en bestemt mølle og betale den tilhørende afgift. Danske Lov fra 1683 stadfæstede mølletvangen, der først blev ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase. VandmølletyperDen ældste, kendte vandmølletype var efter romersk forbillede, dvs. med vertikale hjul, der hvilede på en vandret aksel. Desuden skvatmøllen, der har vandretliggende hjul på en lodret akse, og som drives af det forbi løbende vand (skvæt).Fra middelalderen kendes der yderligere 4 vandmølletyper frem til år 1800: Strømhjulstypen, hvor der næsten ikke var behov for vandfald, er sammen med skvatmøllen de ældste og mest simple.
|
|
Med vertikalt hjul. |
Skvatmølle, skitse og Skvatmølle fra Småland, nu på Frilandsmuseet ved Brede. Man kunne tro, at navnet kommer af, at drivmidlet har været "skvat" af vand. Men "skvat" skulle være en juridisk betegnelse for en lille gårdmølle, der både kan drives af vind og vand. |
|
|
|
Overfaldshjulet, fra anden halvdel af 1600-tallet, det mest effektive, der udnyttede vandets vægt på hjulets skovle.
|
Underfaldstypen med behov for fald på 30-60 cm, opstemninger, der muliggjorde brystfaldshjulet, som udnyttede strømmens skubben og vandets vægt på skovlene.
|
Tidsmæssigt eksisterede de forskellige typer side om side, idet der kunne være forskellige vandmængder og fald, som betingede den ene eller den anden type |
Vandmøllernes primære funktion fra 1100-tallet var formaling af korn, men allerede i 1100-tallet kom hertil stampemøller - d.v.s. oftest en vandmølle, der drev stampere. Især fra 1600-tallet opdagede man vandkraftens store potentiale i forbindelse med industriel produktion, lade møllesten blande salpeter, svovl og trækul til krudt, samt metal- og hammerværker, der brugte mekanisk kraft til deres store hamre og blæsebælge. I 1800-tallet blev det klædeindustrien, der havde behov for trækkraft til spinde- og vævemaskiner samt å vand til valkning og farvning. Papirfabrikker havde brug for stabil trækkraft og vand. Endelig drev vandkraften også savmøller til forarbejdelse af træ. I industriens barndom var det vandkraft, der trak maskinerne i flertallet af de mest energikrævende fabrikker indtil dampkraft og senere el tog over. Den tidlige industri i Skivehus og Hald Amter var baseret på vandkraft som drivkraft. Det drejede sig om et par klædefabrikker og metalværker, og de blev alle placeret ved de gamle korn- og stampemøller ved åerne i de store ådale.
|
Stampemøller har lodrette bjælker, stampere, der skal kunne løftes op ved hjælp af (her) det vanddrevne møllehjuls knaster, hvorefter de med tyngdekraften falder ned og "stamper" det materiale, de skal bearbejde. Ud over valkning af klæde og knusning af mallm, som det lokalt har været tale om, har disse møller også været brugt til findeling af kemikalier og fremstilling af krudt, som man kender eksempel på fra o. 1435 i Nürnberg. Stampemøllen ved Mølleåen, nord for Lyngby stampede fra anlæggelsen o. 1620 klæde, og med kongemagtens behov for krudt i de mange krige, der blev ført fra Christian 4., over Frederik 3. til Christian 5., blev der anlagt 8 stampemøller fra Lyngby til Øresund, som kunne leve op til dette behov - København har således været med i den allertidligste industrialisring med udgangspunkt i disse stampemøller. |
|
|
Stampemølle Ribe, stampemøllen ved Sønderport, frimærke, klik på foto. Desværre er de fleste afbildninger af stampemøller med tvivlsomt kildebelæg. Derfor er de mest informerende stampemølletegninger ikke vist. Men langt de fleste har vist været vanddrevne. |
Væhrholm stampemølle, Horsens, ser ud til at have været i funktion indtil 1732, vanddrevet, muligvis bearbejdning af uldne klæder. |
|
|
Vindmøller
Vindmøllernes historie i Danmark kan i grove træk skitsere som flg. De første vindmøller - de såkaldte ”stubmøller” - kom til Danmark i 11-1200-tallet. Stubmøllen er en vindmølle, hvor princippet er, at træmøllen står på en stenfod, konstrueret så møllen kan dreje efter vinden. Stubmøllerne er bygget til at male korn og er derfor udstyret med kværne. Som på alle vindmøller overføres vindenergien fra møllevingerne via aksler og tandhjul.
|
Danmarks ældste vindmølle, stubmøllen på Møllebakken 13 i Svaneke, Bechs Mølle, er opført 1629. Det er landets ældste bevarede vindmølle.
Hele stubmøllen drejer sig omkring stubben modsat den hollandske mølle, hvor kun hatten med vingerne er bevægelig.
På Hjerl Hede er der en stubmølle, opført i Store Heddinge i 1778.
|
Stubmøllen, Bechs Mølle, Svaneke Hjerl Hedes stubmølle |
Der er kun bevaret 18 stubmøller, som i 1800-tallet udgjorde ca. 1/3 af de dengang eksisterende ca. 1500 vind- og vandmøller. Men i løbet af 1800-tallet blev hollændermøllen helt dominerende på bekostning af stubmøllen.
|
I de første ca 600 år af vindmøllens historie var
stubmøllen den fremherskende vindmølletype. I 1802 udgjorde den stadig 78 % af de cirka 630 danske kornvindmøller. En enkelt stubmølle, nemlig Kokseby Mølle, kan dokumenteres tilbage til 1400-tallet, men i dens nuværende form er den genopbygget i 1775 efter brand.
Det ældste, sikre vidnesbyrd om stubmøller i Danmark er fra 1259. Her omtales en vindmølle i Fløng ved Roskilde. 1261 omtales vejrmøller i Heddinge.
Danmarks første hollandske mølle byggede Martin Jacobs i 1619 for Chr. 4 (i København). Ideen til en drejelig hat havde Leonardo da Vinci allerede skitseret ca. 1500.
I 1573 blev det flamlænderen Lief Janszoon Andries, der byggede den første hollandske vindmølle - i Holland. Stubmøllerne blev i 1800-tallet stort set alle erstattet af den ”hollandske mølle”, som særligt blev brugt til kornmaling. Den drejelige hat er her det karakteristiske.
Fra 1920’erne er vand- og vindmøller under afvikling i Danmark. Der kommer en kort genopblomstring med 2. verdenskrig, hvor der males en del ”sort mel”. Fra 1955 er småmølleriet under total afvikling. Indtil vindmølleindustrien med 1970'ernes energikriser igen fik en position, der i et nutidigt perspektiv fuldt ud kan måle sig med den her skitserede historiske placering.
|
Ved opførelsen i 1400-tallet var Blåbæks Mølle oprindeligt en vandmølle. Da Faxe Å ikke gav tilstrækkeligt vand, opførtes der i 1828 den nuværende vindmølle i kombination med vandmøllen.
Den hollandske vindmølle drejer kun hatten med vingerne efter vinden.
Dybbøl Mølle, genopført 1936. Med vindrose på hatten, der driver krøjeværket, så møllen står korrekt op imod vinden.
|
Blåbæks Mølle Dybbøl Mølle |
|
|
|
I lokalområdet findes der foto og nødtørftige beskrivelser af klapsejleren i Skive Byarkiv, 4 poster, den ene er en vindrose, selv om den er registreret som klapsejler.
Der er i 1998 Skivebogen omtalt en klapsejlermølle, som har fungeret på Dalsgaard ved Dommerby.
I Sallingsund Lokalarkiv, 10 poster, den ene er en hollandsk mølle, selv om den er registreret som klapsejler.
Sallingsund Lokalarkiv har desuden 3 poster med vindrosen, den ene post med både en vindrose og en klapsejler på samme gård. I Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv finder man en fortegnelse over mindre danske vindmøller 1860-1980, heriblandt stokmøller og kludesejlere ud over øvrige her nævnte
|
|
Vindrose vindmølle fra Fur. Iflg. ny datering, indleveret af Jens Bertelsen, er fotoet taget i 1895. Denne vindrose stod ved Bagermester Bertelsens Bageri som lå Nederby 20. Nederby Fur. Bageriet blev senere til Fur Andelsbageri, som overtog bageriet og flyttede til nye bygninger. Den gamle bageri, blev til købmandsforretning, men nedbrændte i 1937. |
|
Vindmøller fra lokalt håndværk til global energiforsyning..
La Cour, Askov, testvindmøller fra 1897, en hollændermølle og en vindrose. La Cour interesserede sig for lagring af den producerede elektricitet.
Tvind Møller 1975 blev med held bygget af højskoleelever under ideologiske paroler og med en teknik (omløb imod uret), der voldte f. eks. Bonus ret store problemer, da de fra 1980 producerede deres 30 kW vindmølle. Nordtanks 55 kW vindmølle fra 1980-81 blev en del af det egentlige, industrielle gennembrud for vindmølleindustrien. Dog med store problemer i kølvandet på en omfattende eksport til USA, da de amerikanske støtteordninger i 1986 blev fjernet. Omkring halvdelen af vindmøllerne på dette marked var af dansk oprindelse med Vestas i front. O. 40 % af det danske strømforbrug dækkes i dag af vindenergi iflg. Energinet. Som eksemel på en moderne vindmøllepark er valgt Avedøre Holme.
|
Opgørelsen viser, at alle de gennemgåede små og mellemstore øer kendetegnet ved et stort overtal af vindmøller, mens de fynske og jyske områder havde markant overvægt af vandmøller. Dern afgørende faktor i valget mellem vind- og vandmøller i 1600-tallet har formentlig været vandløbenes størrelse og de højdeforskelle, der kunne udnyttes i vandmøllerne.
Branden i Viborg Domkirke 1726.. Som konsekvens af reformationen i 1536) afleverede klostre og andre kirkelig institutioner deres papirer til domkirken i Viborg, hvor en voldsom brand i 1726 uheldigvis betød, at papirerne gik tabt
Kilder: er middelalderens landskabslove, kongernes håndfæstninger, Kronens skøder, Danmarks Riges breve, Kancelliets brevbøger, forskellige jordebøger, Rentemesterregnskaber, lensregnskaber, godsarkiver, danske domme 1375-1662, enevældens kammerale system, relevante ministerier efter 1849.
Rentekammerets arkiv og flere andre kilder er fint benyttet og præsenteret i "Gamle jydske Vandmøller", Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 2 (1914),
Gamle jydske Vandmøller, Hans Kyrre.
Der er gode kilder til møller i det gamle Skivehus Amt, det nuværende Salling. Derimod kniber det mere med Fjends. Som det hedder hos Hans Kyrre, Gamle Vandmøller:
I stedet er benyttet Hald Amt skifteprotokol 1682-1789, hvor der dog kun er fundet omtale af Øster Velling vandmølle, der ikke ligger i Fjends Herred. Der er så ydermere søgt i det ind imellem noget brogede materiale, der findes på
Æ Fjandbo Arkiv.
Samt en lokal fremstilling "Livet omkring vind-og vandmøller i det gamle Fjends Herred", Inga Pedersen.
Vandmøller og klostre. De første skriftlige beskrivelser af vandmøller fra 1100-tallet kommer samtidig med klosteroprettelser i Danmark. Land- og havebrug var centrale elementer i klostrenes selvforsyning, derfor er det rimeligt at formode, at vandmøller og klostre i den første tid har været hinandens følgesvende. Der er dog gjort rejst tvivl om klostrene som eneste forklaringsfaktor i oprettelsen af vandmøller. Og man kan sige, at klostrene har haft den skriftlige kommunikation, men derfor kan der jo meget vel være opført vandmøller, selv om de ikke er beskrevet skriftligt. Er der ingen skriftlige vidnesbyrd, skal der være arkæologiske forekomster for at kunne give en beskrivelse af en historisk vandmølle.
Alt andet må karakteriseres som fri og udkokumenteret fantasi, f. eks. påstanden om, at
Drabæks Mølle i Lunderskov skulle være fra 1100-tallet. Det er lidt beskæmmende, at et
lokalhistorisk arkiv falder for en kommercielt spundet historie om møllens alder, der i dette tilfælde kun kan betegnes som et billigt reklametrick fra
Kornkammeret, den daværende ejer af møllen.
Græsmøller måtte kun male om vinteren, og det var forbudt at opstemme vandet i sommertiden. I
Christian 5.'s Danske Lov 1683 hedder det i
XI kapitel 5-11-2 om Møller og Vand: ”Hvo som haver Vinter- eller Græs Mølle, hand skal optage
stigbord den første Maji, og ej sette det neder igjen, før end alt Høe og Korn er inde af den Stæd eller derhos, så vit Vandet kand skade gjøre.”
En stokmølle er en lille vindmølletype, der placeres på taget. Oftest på en lade, hvor en kombineret stål og trækonstruktion udgør møllen. Vingerne trækker via en 'stok' ned gennem taget en kværn eller andre redskaber.
En kludesejler er en anden betegnelse for stokmøllen og er som denne en mindre gårdmølle, der blev placeret på taget af en af gårdens længer.
1: Husmølle. Mange af de tidlige gårdmøller var udformet som små kopier af de store “hollandske” kornmøller. De var sandsynligvis hovedsageligt bygget af lokale møllebyggere.
2: Stokmølle. Den dominerende gårdmølletype i perioden 1875-1910. Møllen havde navn efter den kraftige lodrette .træstok” der var det bærende element. Når møllen skulle i brug blev der sat sejl på vingerne og stokken blev med håndkraft drejet op mod vinden.Møllerne blev bygget på stedet af lokale eller omrejsende møllebyggere.
3: Vindrose. I det nordlige Jylland, hvor det blev den mest almindelige mølletype, blev navnet “vindmotor” også hyppigt brugt. I andre dele af landet var det en fælles betegnelse for de nye industrielt fremstillede møller (vindroser og klapsejlere). De mange tætsiddende blade var regulerbare og møllen rettede sig selv ind efter vinden med de to tværstillede “krøje-rotorer”. I forhold til stokmøllerne blev den dyrere mølle markedsført som “selvregulerende”.
4: Vindrose med faste blade. Disse små mølller (3-5 m rotordiameter) blev primært brugt til vandpumpning. I 1890erne importeredes de fra USA. Efter århundredeskiftet produceret af fabrikker, især på Sjælland.
5: “Kludesejler” Efter de nyere mølletypers lancering blev de ældre møller med sejl ofte beteget “kludemøller” eller “kludesejlere”. På udgaven fra 1890erne er stokmøllens trækonstruktion udskiftet med et jerntårn og møllen kan drejes efter vinden fra jorden med et håndsving og en lodret aksel til en indvendig tandkrans i møllehatten.
6: Stokmølle med klapper og vindfane: Også på dennet mølletype (fra omkring 1900) blev noget af de industrielt fremstillede møllers teknologi kombineret med en traditionel trækonstruktion. Stokken er bevaret inden i det lukkede mølletårn, vingerne har fået drejelige klapper og en bagudrettet vindfane, der retter møllen ind efter vinden.
7:Klapsejler. Fra omkring 1900 sammen med vindrosen den mest udbredte danske vindmølle. 4, 5 eller 6 vinger (i sjældne tilfælde 8) med drejelige træklapper. Bortset fra danske møller, der blev eksporteret ellr fremstillet på licens i Tyskland er denne mølletype kun kendt fra Danmark.
Se illustrationer:
For 100 år siden var der over 16.000 gårdmøller i Danmark. De ?este af dem leverede energi til drift af gårdens maskiner - fx kværn, tærskeværk og hakkelsesmaskine. Andre drev gårdens vandværk. Der er bevaret 3 gårdmøller på museer (2 på Hjerl Hede og 1 på Fur Museum). Mere eller mindre komplette dele af yderligere et par håndfulde gårdmøller findes i museernes magasiner.
Vindrose og klapsejler.
Klapsejler møllen er en mølletype fra 1800-tallet, der drejede venstre om, imod uret, modsat moderne vindmøller, der drejer med uret. Den 5-vingede klapsejler på
Frilandsmuseet Hjerl Hede er ikke blot den eneste bevarede mølle af denne type. I den lade, den er opstillet ved, er der også bevaret et komplet mekanisk transmissionsystem, der viser, hvad gårdmøllerne blev brugt til. Samtidig kan man i laden se flere af de maskiner, møllen kunne drive – bl.a. kværn og tærskeværk.
Modsat klapsejleren drejer den amerikansk inspirerede
vindrose mølle med de mange små vinger som regel med uret.