Skiveegnens og Limfjordlandets vind- og vandmøller

Selv om der hovedsageligt skal fokuseres på alle de oplysninger, det har været muligt at finde omkring lokale møller og deres historie i Salling og Fjends, skal det indledningsvis skitseres, hvilke typer af vand- og vindmøller, man kan forvente at finde i lokalområdet. En speciel kategori er "øde møller", hvorom det i et kongeligt reskript af 27. marts 1764 hedder, at de "ere frie for de ordinaire Skatter".  Det er jo en banal, men også interessant historisk kommentar til møllernes betydning for det samfund, de er et produkt af.Aktuelt er vindmølleindustriens vilkår på det amerikanske marked et levende eksempel på en anden version af samspillet mellem samfund, statsmagt og mølleteknologi.  I denne undersøgelse skal det forsøges så nøje, som det er muligt ud fra det eksisterende kildemateriale, at få kortlagt, hvilke møller, der har eksisteret i det lokalområde, der i dag omfatter Skiveegnen, d.v.s. Salling og Fjends.meget af kildematerialet er bortgnavet af tidens tand. Blandt de første møller har nok været vandmøller, som klostrene har været medvirkende i opførelsen af, og som der er skrevet om i det skrivekyndige klostervæsen. Desværre er meget af dette kildemateriale gået tabt med Viborg Domkirkes brand i 1726, som kostede store mængder af især kirkeligt materiale inden for Viborg Stift.Der findes heldigvis mere og andet kildemateriale - ud over det arkæologiske, som kan og skal benyttes. Fra Skivehus og Hald Amt er der udarbejdet skifteprotokoller for tiden 1698-1818. De er gennemset for møller, der via ejer eller møller indgår i et skifte. Ordnet efter Amt, sogn og by.Ud fra dette og mere primært kildemateriale, vil det mere svagt dokumenterede i fremstillingen efterhånden blive justeret.  Vandmøller er, som navnet siger, møller drevet af vandkraft. Udnyttelsen af vandkraften kunne allerede fra starten i 900-tallet (vikingetiden) erstatte op til 100 menneskers arbejdskraft, når der skulle formales korn. De første skriftlige beskrivelser af vandmøller ses i forbindelse med klosteroprettelser, 1131 (Skåne) og 1135 (Næstved, Skt. Peders Kloster). Ellers kan man af gode grunde intet vide om de allerførste vandmøller, hvis man ikke kan fremskaffe arkæologiske vidnesbyrd. Det tidligste, man her har fundet, kan dateres til o. 1000, og de ældste udgravninger finder man omkring vandmøllerne ved Tovstrup og Vejerslev o. Silkeborg. 

 I Rentekammerets arkiv er der for 1761 en skrivelse af 19. maj, hvor man i tydelig skattemæssigt øjemed lader amtmændene spørge til vand- og vindmøllernes tilstand landet over. Det giver en af de rimeligt gode kilder til møllernes tilstand på dette tidspunkt, selv om man velsagtens må tage højde for snedige og underfundige svar, hvor man har lugtet lunten, at opmærksomheden skyldtes ønsket om at kunne pålægge en skat. Der dvæles i de indsendte beretninger fortrinsvis ved de "forfaldne Møller". Desværre er der fra herværende lokalområde kun svar fra Skivehus Amt, medens besvarelserne for Hald Amt savnes (se kilder). Det betyder, at der for den lokalitet, der i denne lokalundersøgelse omfatter Hald Amt, Fjends Herred mangler den beskrivelse af møllerne, vi har fra 1761.

De ældste vandmøller i Danmark kan dateres til o. år 1000-1100 ud fra arkæologiske mølleudgravninger. Skriftlige beskrivelser finder man først fra 1130'erne, hvor vandmøller nævnes i forbindelse med klosteroprettelser, og noget kunne tyde på, at vandmøllebyggeriet i 1100-tallet har haft sammenhæng med klostrenes afhængighed af vandkraft, som man kan se, at munkene udvekslede viden om anvendelsen af. Det fremgår af de arkæologiske udgravningsresultater, at der ikke har været skvatmøller i Danmark undtagen på Bornholm. Alle fund kan henføres til vertikale vandmøller. Der var altså ingen lokal udvikling fra horisontale til vertikale hjul omkring den tid, hvor der kom mølletvang.Det fremgår af Jyske Lov fra 1241, at mølledrift var et frit erhverv, men det må formodes, at de store og omkostningstunge møller efterhånden er blevet bygget og ejet af kirke, konge og adel. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 nævnes adskillige kongelige møller. Mølletvang og økonomiAfgifterne på møller kunne være betragtelige, og man - dvs. ejerne, kongen, kirken, adelen - har allerede fra 1100-tallets slutning forsøgt at indføre mølletvang, dvs. at bønderne skulle anvende en bestemt mølle. Efter Reformationen overtog kongen klostrenes møller, som herefter i nogen udstrækning blev overdraget til adelen. Både fæstebønder og ejere blev underlagt mølletvangen i en eller anden form, dvs. pålagt at bruge en bestemt mølle og betale den tilhørende afgift. Danske Lov fra 1683 stadfæstede mølletvangen, der først blev ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase. VandmølletyperDen ældste, kendte vandmølletype var efter romersk forbillede, dvs. med vertikale hjul, der hvilede på en vandret aksel. Desuden skvatmøllen, der har vandretliggende hjul på en lodret akse, og som drives af det forbi løbende vand (skvæt).Fra middelalderen kendes der yderligere 4 vandmølletyper frem til år 1800: Strømhjulstypen, hvor der næsten ikke var behov for vandfald, er sammen med skvatmøllen de ældste og mest simple.