Sogne- og landspolitik
Det er her hensigten at udarbejde en undersøgelse af lokalpolitikken i Viborg Amt, først og fremmest i Nordfjends fra den lovgivningsmæssige start, d.v.s. anordning angaaende købstædernes økonomiske styrelse af 24. okt. 1837 og
anordning om Sogneforstanderskaber i 1841, indtil ændringen af den kommunale lovgivning i 1933, evt. indtil kommunalreformen i 1970, forudsat adgangen til arkivmaterialet tillader det.
Udgangspunktet er nedenfor nævnte disputats, der belyser emnet specifikt i et par andre amter end Viborg Amt.
Der vil i herværende undersøgelse blive fokuseret på sognepolitikken i Nordfjends, søgt draget paralleller til lokalpolitikken i købstaden Skive og til et landsogn,
Skanderup (nu Kolding Kommune), som har en helt særskilt religiøs og heraf afledt politisk profil i det valgte tidsrum. Sognet indeholder med jernbanenettets etablering fra 1866 en stationsby, Lunderskov. Tilsvarende Nordfjends, hvor Højslev fra 1864 blev etableret som stationsby. Tiden vil vise, om der også bliver ressourcer til at inddrage andre sogne i Viborg Amt.
Lokal selvstyre, forskningen
Om folkestyrets første begyndelse i det 19. århundrede, specielt det lokalpolitiske, er der udkommet en disputats af lektor, dr. phil. Niels Clemmensen, Konflikt og konsensus i kommunen, 2011 (ref. NC). Disputatsen er et grundigt empirisk studium, en komparativ analyse af samspillet mellem den store politik (Christiansborg) og den lokale kommunepolitik - i en periode, hvor et famlende folkestyre havde problemer med, hvor megen magt, man mente at kunne lægge ud til folket i forhold til de mere dannede og privilegerede dele af befolkningen. Som pilotamter er udvalgt Præstø og Randers. Et godsrigt og et mere af bønder domineret amt.
Sammen med forskellige bidrag af
Harry Christensen omkring kommunale forhold, er Niels Clemmensen en af hovedbidragyderne til forskningen i det lokale selvstyre i det 19. årh. Af mere svingende kvalitet kan man også få
oversigtsværker, udgivet som jubilæumsskrifter af amter og kommuner.
Niels Clemmensens dokumenterede forskningsresultater for Præstø og Randers amter kan kort refereres i flg. punkter:
- De kommunale dagsordner var på trods af forfatningskampens konflikt mellem godsejere og bønder præget af skiftende konflikt- og samarbejdsmønstre mellem de lokale beboere, og de var af helt lokal karakter. Det må umiddelbart forventes, at det samme har gjort sig gældende i Viborg Amt. Forfatningskampen falder tidsmæssigt fra J. B. S. Estrups tiltræden som konseilpræsident og finansminister i 1875. Den egentlige provisorietid er perioden fra 1881, hvor Venstre proklamerer visnepolitikken, og perioden 1885-1894, hvor der blev regeret med provisoriske finanslove, d.v.s. uden vedtagelse i Folketinget.
- Det godsrige Præstø Amt var mere konfliktfyldt og politiseret end Randers Amt. Det skal undersøges, hvordan konflikt og politisering artede sig i de forskellige dele af Viborg Amt, først og fremmest i Skive og Nordfjends.
- De centrale konflikter blev kanaliseret uden om de gårdmandsdominerede Sogneforstanderskaber, der med Lov om Landcommunernes Styrelse m.v. 06. juli 1867 blev til sogneråd, og de blev i stedet for taget op i den lokale presse først og fremmest via bøndernes politiske foreninger og deres talsmænd i pressen. Man kan i dagens Skive Folkeblad ikke se landspolitikken særligt behandlet. Kun på den mindst informerende af alle avisens pladser, i chefredaktørens ledere, er der ret forudsigelige kommentarer til landspolitikken. Det skal selvfølgelig også her undersøges, hvorledes provisorietidens konflikter afspejlede sig i den lokale presse i Skive.
- Denne prioritering i 1800-tallet med at holde centrale politiske konflikter uden for kommunalpolitikken kunne iflg. Niels Clemmensen skyldes 1) den kommunale struktur eller 2) den kommunale gårdmandelites prioriteringer. For overblik over lovgivning om det lokale selvstyre se også denne oversigt.
- I undersøgelsen af sogneforstanderskabernes formænd i Præstø og Randers amter viste det sig, at "det store hartkorn" (over 12 tdr. hartkorn) og præster som en naturlig konsekvens af lovgivningen fra 1841, 1855 og 1868 bibeholdt en omend vigende dominans i valget af formænd for sogneforstanderskaberne / sognerådene frem til 1880. Derimod kan det i 1888 konstateres, at "det store hartkorn" og præster nu er reduceret betydeligt som formænd, især til fordel for bøndernes repræsentanter. Denne udvikling i valget af formænd kan illustreres ved en parafrasering over tabellerne 1-2 og 31-34, som er et delresultat af NC's forskning. Det skal her tilsvarende undersøges, om der kan konstateres paralleller mellem pilotamterne Præstø og Randers og Viborg Amt, specielt Skive og Nordfjends m.h.t. valg af sogneforstanderskabernes / sognerådenes formænd.
- Den kommunale skatteudskrivning er i undersøgelsen søgt belyst via skatteklagerne til Præstø og Randers Amtsråd, der var tilsynsmyndighed for de undersøgte sogneforstanderskaber. Lidt interessant kan man som kommentar til Venstres aktuelle skattepolitik se, at de gåerdmandsdominerede sogneforstanderskaber vitterligt udnyttede skatteligningen som et klassepolitisk instrument til at vælte byrden over på andre grupper - det empiriske materiale er her analyse af skatteklagerne. Det ser ud til, at gårdmænd fortrinsvis klagede individuelt, medens husmænd iflg. NC's analyse især har været inkluderet i kollektive petitioner til kongen. Det kan vel i nogen udstrækning forklares med, at husmændenes skrivefærdighed har været af en karakter, der ikke i så høj grad befordrede individuelle klager som hos gårdmændene.* Tilsvarende kan man spørge, om der også For Viborg Amt, spec. Skive og Nordfjends kan dokumenteres en særlig husmandsprofil i forhold til gårdmændene i skatteklagesager, således som det især er konstateret i Præstø Amt?
Hvis tiden tillader det, vil der her blive forsøgt lagt en brik til de to af NC undersøgte pilotamter, Præstø og Randers, med en tilsvarende undersøgelse af - om ikke hele så dele af - Viborg Amt.
Det vil bl.a. medføre ret grundige arkivstudier (
Rigsarkivet,
Landsarkivet Viborg,Kort & Matrikelstyrelsen, gennemgang af nogle helt lokalhistoriske arkiver, samtidige aviser og periodika). Samt inddragelse af en passende mængde litteratur - der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken op til flere gange.
Lidt mere præcist kan en foreløbig arbejdstitel for de undersøgelser, der skal foretages, være:
Sogne- og landspolitik i Viborg Amt, især i Nordfjends og Skive, i folkestyrets kravlestadium, perioden 1841 indtil 1908, hvor valgretten afgørende ændredes hen imod en mere almindelig og lige valgret med kvinders valgret ved kommunalvalgene. Senere grundlovsfæstet på landsplan i 1915.
Undersøgelsens elementer skal være, om der er konstaterbare forskelle mellem landsognene og købstadssognet m.h.t. det helt lokale samarbejde og iagttagelige konflikter.
Det er formentlig tvivlsomt, om købstads- og sognepolitikken er sammenlignelig på andre punkter end 1) en undersøgelse af de institutionelle (købstads- og kommunelovgivningen) faktorer bag valget af borgmester / sogneforstander / sognerådsformand i forhold til sociale og politiske kriterier og 2) landspolitikkens (provisorietidens) lokale nedslag. Her skal det erindres, at egentlige politiske partier først begyndte at spille en mere formaliseret rolle fra 1870, selvfølgelig fremmet af provisorietidens politiske styrkeprøve mellem økonomisk og uddannelsesmæssigt stærke bønder, organiseret i Venstre, hvorfra der med forskellige fraktionskampe og blivende udskiltes Det Radikale Venstre i 1905. Og her overfor den økonomiske og dannelsesmæssige overklasse, politisk organiseret i Højre, som i 1915 blev til Det Konservative Folkeparti.
Det må forventes, at partipolitiske grupperinger i løbet af perioden 1841-1915 i stigende grad vil blive iagttagelige på lokal plan, men det skal også - og ikke mindst - undersøges, om landspolitiske konflikttemaer, først og fremmest provisorietidens problemstillinger har haft betydning for sogne- og købstadspolitikkens samarbejds- og konfliktmønstre. Herunder skal der sammenlignes med samarbejds- og konfliktmønstre i de af NC undersøgte pilotamter, Præstø og Randers.
|
Viborg Amt
12 herreder, 166 sogne
En beretning
fra provisorietiden i Viborg Amt - skal kun figurere her, indtil der begynder at indløbe analyseresultater fra de lokale arkiver om den politiske situation i Skive og Nordfjends. Skive først og fremmest fordi byen i nogen grad må formodes at have været bosted for egnens politiske aktiviteter. Viborg Amt medtages a.h.t. relationen til amtsrådet.
Forfatningkampen i den sidste del af 1800-tallet var i bund og grund et resultat af
junigrundlovens bestemmelser om, at den lovgivende magt var delt mellem Folketinget med så nogenlunde almindelig valgret og Landstinget med priviligeret valgret, d.v.s. overvægt til de rigeste, ældste og mest fornemme. Eller som det skulle have heddet i folkemunde: "’de 5 F’er’ (fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige) fik ikke stemmeret." Desuden at kongen ikke var pligtig til at udnævne en regering, der havde flertal i Folketinget (domineret af bønder), han kunne læne sig op ad et komfortabelt godsejerflertal i Landstinget.
Men finansloven, rigets og regeringens husholdningsbudget skulle også vedtages i Folketinget. Og da man her besluttede at føre 'visnepolitik', d.v.s. ikke bevilge penge til rigets finanser, så besluttede regeringslederen, godsejer J. B. S. Estrup at regere videre med provisoriske finanslove (provisorietiden).
I 1901 opgav kongen at udnævne regeringsleder fra et Højre, der efterhånden var reduceret til 8 mandater i Folketinget mod Venstrereformpartiets 76, og der blev så udnævnt en Venstreregering, hvor lederen J. C. Christensen fik afgørende indflydelse, uanset om han var konseilpræsident eller ej. På næsten fantastisk vis er
J. C. Christensens efterladte dagbøger og breve bevaret på trods af JCC's beslutning om, at det hele skulle brændes. Familien har heldigvis haft en fornemmelse af, at det var vigtigt at bevare papirerne fra en tidligere konseilpræsidents og en menneskealders dominerende venstre-skikkelse for eftertiden.
I 1901 var så parlamentarismen således indført i praksis. Den blev stadsfæstet som princip under Påskekrisen i 1920, hvor Christian X var kommet på kant med princippet.
Skrive- og læsefærdigheden i Danmark var også i det 19. årh. usædvanlig høj, først og fremmest som et resultat af skolereformen i 1814. Iflg. samtidige Statistisk Tabelværk og Statistiske Meddelelser (f. eks. refereret med helt utilstrækkelige henvisninger i E. Høgh: Vælgeradfærd i Danmark 1848-1901, 1972, s. 89) var der 1850-60 i Danmark 88 %, i 1880-1900 næsten 100 %, som kunne læse og skrive.
Man kan hente digitaliserede statistiske data fra
Statistikbanken, som er et glimrende redskab til fremskaffelse af statistiske oplysninger fra moderne tid (efter ca. 1980 - enkelte serier rækker dog længere tilbage).
Når det gælder historiske data i øvrigt, er vi henvist til tal i bogform. Indgangen er den emneopdelte ’fuldstændige publikationsliste’, der var bagest i Statistisk Årbog frem til 1985, hvor man kunne søge serie og årgang. Serierne er Statistisk Tabelværk (1835- ), Statistiske Meddelelser (1862- ), Statistiske Efterretninger (1909- ) og Statistiske Undersøgelser (1958-97).
Danske landkommuner 1842-1970: Fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : Hed omlægninger og nyere grænseændringer, 1974
De Nørrejyske Branddirektorater Indtil 1872: Oversigt over Arkiverne under Den Almindelige Brandforsikring for Landbygninger, Landsarkivet for Nørrejylland, 1985
De unge kommuner 1837/41- 1867/68 i Folkestyre i by og på land. Poul Kristensens Forlag 1991.
Ebeltoft-arkiverne 1842-1970, Landsarkivet for Nørrejylland 1989
Hinnerup-arkiverne 1842-1967: fortegnelse over arkiverne fra de kommuner, der indgik i Hinnerup kommune 1967.
Ni Tværsnit Af Nibes Historie, 1977