Syssel, herred, len og amt

Den ældste, administrative inddeling af Danmark i historisk tid, d.v.s. fra Jellingestenene og tiden omkring Harald Blåtand, har været inddelingen i lande, hvor de 3 vigtigste var Jylland (m. Fyn og Langeland), Skåne (m. Halland, Bleking og Bornholm) og Sjælland (m. Møn, Lolland og Falster). Denne inddeling fik blivende betydning som retsområder (Jyske Lov og lovgivningen for de 2 andre lande, som blev samlet i private retsbøger - i modsætning til Jyske Lov, som er en autoritativ, officiel lovbog, givet af kongen). Derfor er de 3 her nævnte lande de vigtigste, idet de øvrige lande overtog landskabslovene herfra, d.v.s. Jyske Lov. Jyske Lov blev revideret i 1590, og blev i 1683 erstattet af Christian V's Danske Lov.

Middelalderens retsområder, landstingene (hvor der også var kongehyldning ved tronskifte) var placeret i Viborg (Nørrejylland), Roskilde (Sjælland, Halland, Bornholm og Blekinge),  Odense (Fyn, Møn, Falster, Lolland, Langeland), Urnehoved (Sønderjylland) og Lund (Skåne). De havde først og fremmest lovgivende myndighed. Under landstingene var herredstingene, der både kom til at spille en rolle som domstole og i forvaltningen (efter at have ophørt med at have en militær betydning). Ved lov blev det i 1551 bestemt, at der i herredet skulle føres tingbøger. Der findes en ældre undersøgelse over tingsteder i Viborg Stift. Herunder kommer inddelingen i birk og birketing. Et birk har været et geografisk afgrænset område som herrederne. Men i modsætning til herrederne var birkene opdelt på krone, kirke eller en adelig herremand. Hertil kom købstadsbirker. Birkeretten blev oprindeligt forbundet med (den strengere) bylovgivning.

I middelalderen var Jylland inddelt i 14 sysler indtil reformationen i 1536, hvor syslerne helt forsvandt. Hertil kom 4 sjællandske sysler. De 14 jyske sysler var: Vendsyssel, Thysyssel, Sallingsyssel, Himmersyssel, Ommersyssel, Åbosyssel, Løversyssel, Hardsyssel, Vardesyssel, Jellingsyssel, Almindsyssel, Barvedsyssel, Ellumsyssel og Istedsyssel.

Inddelingen i sysler må formodes at stamme fra 7-800-tallet. I 1100-tallet indgik syslerne også i den kirkelige lokaladministration som landprovsternes virkeområde. Som kongeligt administationsområde fortrængtes syslerne i løbet af 1200-tallet af lenene.

Navnet syssel kendes stadig fra f. eks. Vendsyssel og Hardsyssel. For Sallingområdet var navnet Sallingsyssel. Hver syssel omfattede et varierende antal herreder. Navnet syssel skulle iflg G. Schütte stamme fra et kort fra o. Kristi tid med navnet Sabalingjer. Desværre mangler der dokumentation for denne betegnelses betydning og tidsmæssige placering. Men det må ud fra de noget højstemte betragtninger formodes, at det er navnet Salling, der menes at stamme herfra.

Normalt tillægger man betegnelsen herred (hæræth) betydningen hær  og ridt (en hærskare, der ridder ud). Både Syssel og herred findes som begreber før år 1000. I Kong Valdemars Jordebog (1231) findes der en liste over de dengang eksisterende danske herreder. Sallingsyssel bestod af 7 herreder: Morsø Nørre Herred, Morsø Sønder Herred, Salling Nørre Herred, Harre Herred (med Fur), Rødding (Rything) Herred, Hindborg (Hærnborg) Herred og Fjends Herred, svarende til Mors, Salling og Fjends.

På landskabslovenes tid (1200-tallet) faldt herredernes embedsområde stort set sammen med lensområdet. Et len kunne omfatte flere herreder, hvilket f. eks. var gældende for Hald og Skivehus Len. Enkelte len var dog så små, at len og herred faldt sammen. Embedsmanden (ombudsmandsembedet) havde til opgave at udøve øvrighedsmyndighed og at bestyre krongodset.

Hvert herred bestod / består af et varierende antal sogne. Et sogn har formentlig før kristendommen været en betegnelse for områder, der søgte samme helligdom og ting, altså en religiøs og retlig betydning. Sogn er senere blevet afløst af betegnelsen herred, velsagtens fordi området blev led i en militær organisation. I dag er sognebetegnelsen den fundamentale i den kirkelige administration.

Stifter, Herreder / amter, sogne.
Aktuelt har Danmark en kirkelig inddeling i ti stifter med biskopper, et varierende antal provstier i hvert stift med provster og et varierende antal sogne i hvert provsti med sognepræster.
Danmark havde som særlig provins i den katolske kirkestat siden 1104 og indtil reformationen været inddelt i 8 bispedømmer, herunder ærkebispesædet i Lund. Men allerede o. 1060 oprettede Svend Estridsen de første 8 biskoppelige stifter i ønsket om at frigøre Danmark fra bispedømmet Hamborg-Bremen, og i erkendelse af vigtigheden af at samarbejde med den stærkere og stærkere katolske kirke. Det var således Svend, der allerede o. 1060 gjorde Viborg til bispeby. Senere under Margrethe videre udbygget med overdragelsen af Hald Hovedgård (og len?) til Viborg bispen.
Med overgangen fra lens- til amtsmænd i 1662 kom der nye instrukser for stiftsamtsmændene i 1671, som i forbindelse med biskopper kom til at danne stifternes verdslige og gejstlige øvrighed.
I forvaltningen af de otte stifter havde biskopperne ved hvert domkapitel et præstekollegium, kanniker, som skulle være bispernes medhjælpere. Under hvert stift, bispedømme var der et større antal sogne - selv om sogn i sin oprindelige betydning nok har været noget ældre end kristendommen i Danmark. Næsten uden for den kirkelige forfatning var klostrene, selv om de fleste har været undergivet biskoppens jurisdiktion. I slutningen af middelalderen dannede herredet formentlig altid et provsti inden for stiftet. Antallet af provstier må således formodes at have afspejlet antallet af herreder.

Fjends Herred består nu af 19 sogne: Daugbjerg, Dommerby, Feldingbjerg, Fly, Gammelstrup, Højslev, Kobberup, Kvols, Mønsted, Nørre Borris, Resen, Smollerup, Tårup, Vridsted, Vroue, Ørslevkloster, Ørum Sogn.**

Der er lavet en glimrende undersøgelse over antallet af selvejerbønder i Fjends Herred i 1500-tallets første halvdel. Fjends Herred er her udvalgt som et mønstereksempel på ejendoms- og skatteforhold før krongodset ved mageskifter fik væsentligt ændrede forhold. Hald Len, som Fjends Herred var en del af, har bevaret væsentlige dele af de gamle regnskaber.

Overgangen fra len til amter i 1662. Ved kgl. Ordre af 19. februar 1662 blev det bestemt, at lenene fremover skulle ændre navn til amter, og den administrative leder (lensmanden) skulle tilsvarende ændre navn til amtmand. Den kirkelige inddeling afveg fra inddelingen i amter, idet der samtidig med overgangen fra len til amter i hvert af landets 6 stifter udnævntes en stiftsbefalingsmand (senere også kaldet stiftsamtmand), som i hvert fald ind i 1700-tallet var overordnet de amtmænd som stiftet omfattede (stifterne var større enheder end amterne).

Fra 1536 kom Fjends Herred under Hald Len (med afskaffelsen af sysler) og fra 1662 under Hald Amt.

Se også nærmere om Syssel, herred. For en juridisk orientering omkring retskredsenes placering, se her.

Man kan ud fra en fortegnelse af herreder i Skivehus og Hald Amt se, at der var 8 herreder i de daværende amter:

         

Amter og herreder beskrives i Nicolay Jonges Danmarksbeskrivelse. Nicolay Jonge, 1727-1789, var dansk præst og forfatter - især om emner med geografisk indhold, men også oversættelser af Holbergs latinske skrifter. Hele Danmarksbeskrivelsen fra 1777 findes på http://www.h58.dk/Jonge_dk/.  Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse. Man skal muligvis forholde sig skeptisk til detailbeskrivelser hos Jonge, når emnerne kræver sted- og tidsmæssig tilstedeværelse. Men med officiel overlevering af det foreliggende arbejde til arveprinsen, den senere kong Frederik 6., må man formode, at arbejdet er blevet officielt anerkendt i en statsadministration, hvor bondereformer og opmåling af landet stod højt på dagsordenen.

Amterne 1793. Med kongelig resolution af 4. sept. 1793 og den efterfølgende Rentekammerplakat (bekendtgørelse) af 21. juni 1794 blev den nye amtsopdeling offentliggjort. I Jylland oprettedes til at begynde med 9 amter. Der gik nogle år, inden denne omlægning helt var på plads. Hald og Skivehus amter blev her en del af det nye Viborg Amt.

Viborg Amt bestod fra 1793 indtil kommunalreformen i 1970 af 12 herreder: Fjends, Harre, Hids, Hindborg, Houlbjerg, Lysgård, Middelsom, Nørlyng, Nørre, Rinds, Rødding, Sønderlyng. De 4 i kursiv er nytilkomne herreder med sammenlægningen til og under Viborg Amt. Der var ikke før 1793 noget amt, der hed Viborg, men derimod et Viborg Stift, som omfattede Skivehus Len / Amt, Hald Len / Amt, Aalborghuus Amt, og som grænsede op til Aalborg Stift. Alt iflg. Nicolai Jonge.

Her et ældre kort^* over Fjends Herred - se evt. supplerende Amt, herred, kort:

* Fra G. Schütte, En topologisk beskrivelse ... af Salling Syssel, Fjends Herred m.v. På trods af at være ganske lærd har Schütte ikke fundet det umagen værd at henvise præcist til de anvendte kilder, bl.a. det bragte kort over Fjends Herred.  * Gudmund Schüttes navn er ændret, hvilket formentlig skyldes en mindre omhyggelig scanning af det oprindelige dokument.

Kort over Danmarks ældste inddeling, Johs. Steenstrup, klik for at få en forstørrelse:

** De præcise oplysninger og tal kan søges i en sogne- og herredsdatabase, eller (bedre) en mindre sognefortegnelse, som er lavet ud 'fra Indenrigsministeriets CPR-koderegister 1990, men er suppleret med tidligere nedlagte og senere oprettede sogne, samt suppleret med københavnske kvarterer, købstæder og flækker. Herreds- og amtsnavne findes anført i overensstemmelse med TRAP DANMARKS 5. udgave.'

Man kan finde en fortegnelse over de 24 amter og 153 herreder 1793-1970. Det her bragte kort over Viborg Amt er fra 1921. Man kan her iagttage den præcise placering af amtets 12 herreder.

Oplysninger om amter og herreder, stifte og sogne kan man finde i Danske kirkesogne,  Sogn, herred, amt
2. udgave 2011 ©DIS-Danmark, v. Ruben Højmark.

Eller det autoritative værk m.h.t. juridiske og historiske betegnelser for perioden indtil o. 1700, Poul Johs. Jørgensen, Dansk Retshistorie, 1939 og senere udgaver.

Som illustration af, hvor sparsomt det skriftlige kildemateriale til Skives og egnens tidligste historie er, kan nævnes diplomer og breve fra Diplomatarium Danicum, hvor der kun er meget lidt om Skivehus og Hald len. Det vigtigste og tidligste er fra starten af 1400-tallet, herunder en stadfæstelse i 1401 af Hald "med tilliggender", d.v.s. en del af Hald Len, Hald Hovedgård til biskoppen i Viborg. Dette skulle angiveligt være et resultat af en konflikt mellem Valdemar Atterdag og Niels Bugge, som ejede store dele af det bedste gods i bl.a. Hald len, herunder også Spøttrup Borg. Niels Bugge blev i 1358 efter et møde som medlem af Rigsrådet med Valdemar Atterdag snigmyrdet på rejsen hjem til Hald Hovedgård. Valdemar svor ikke at have haft noget med mordet at gøre. Politisk spin er ikke noget nyt fænomen.

Om Skivehus Len kan man fra 1407 finde dette brev til kong Erik og dronning Margrete:  ?? Jeg Johan Skarpenberg, ridder, bekender med dette mit åbne brev, at jeg af de mægtige fyrster, min nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, har modtaget og fået slottet og den faste borg Skive med tilliggende len og herreder, nemlig Hindborg, Rødding, Nørre og Harre herreder i Sallingholm og med Skive birk, alt beliggende i Nørrejylland, som pant for 5000 lybske mark i den slags penge og mønt, der er gyldig og gangbar i Lübeck." Om Hald Len også ville kunne erhverves i pant for 5000 lybske mark, er det næppe muligt at give et bud på. Men mon dog. Noget kunne dog tyde på, at Hald Len er blevet del af Viborg Stift som et resultat af Niels Bugges konflikt med den stærke kongemagt, som Valdemar Atterdag og Margrethe repræsenterede.

I en undersøgelse af ejendomsforholdene i Salling i 1524 (Henrik Larsen) hedder det om Niels Bugge og Skarpenberg: Niels Bugges Fader Bugge Nielsen, der nævnes 1332, skal ifølge Traditionen have ejet Hegnet*. Om dette er rigtigt, kan nu ikke oplyses, derimod vides det, at Niels Bugge har ejet Gods i Salling, således som foran omtalt i Rødding, som arvedes af hans Svigersøn Godtskalk Skarpenberg, som vel er den Godtskalk, som 1375 var til stede i Lyby Kirke. Dette Gods gik siden i Arv til dennes Son Johan Skarpenberg. Det såkaldte Skarpenbergske Gods er vel også nedarvet fra Niels Bugge til denne. Niels Bugge ejede desuden Intrup, hvor der senere var 2 Gaarde og Resengaard. 

Fjends Herred er beskrevet således i G. Schüttes nævnte værk om Salling og andre lokaliteter, hvorfra hans slægt stammer: ...Den tredje lod (af Sallingsyssel) udgøres af Fyallans herred eller Fjends herred nu om dage, den ligger østen for Karup å og er lige så stor som de andre herreder tilsammen. Et bakket og hedefuldt land, hvis nordlige del rager savtakket ud i fjorden, og den yderste spids Lundø er som et spyd, der sigter truende over mod Himmerlands lange fremspring Lovnnæs. Fra Hvalpsunds kyst tager det sig skuffende ud, som om Lundø og Højslev kirker lå klods op ad hinanden, oppe på bakkekammen skimtes Fjends herreds fornemste gejstlige stiftelse, Ørslev kloster. En Thor-sø og en hellig kilde findes i Thorsdal, Kobberup sogn...   

*  Hegnet er navnet på en hovedgård i Tøndering Sogn i det tidligere Harre Herred, Viborg Amt, i den nordlige del af Salling.