Sofie Ambeck er Nordfjendsområdets repræsentant i Skive Kommunes Landsbyudvalg og inviterer alle, der er interesseret, til et fællesmøde:
Vi må igen og igen erkende, at det er os selv i ”udkants”-Danmark, der skal holde vores lokalområder i gang og gøre dem til et fortsat attraktivt sted at bo. Der bør vi bruge hinanden til at dele ideer og inputs med.
Formålet med mødet er, at give alle jer ildsjæle i vores område mulighed for at mødes og høre nærmere om aktiviteterne i Område 1. Samt at se en oversigt over, hvilke typer af projekter, der er givet penge til fra Landsbyudvalget. Og her måske få ideer og inspiration til nye projekter samt et par inputs til projektskrivningen.
Men vigtigst: Mødet er og skal være jeres mulighed for at møde hinanden og forhåbentligt høre om, hvad andre i vores område har gang i. Stort som småt. Det er ”JERES” møde – som jeg arrangerer. Det er et sted, hvor I kan vende emner/projekter, der kan have fælles interesse og måske finde andre med samme planer.
FORSLAG til en dagsorden er:
-
Velkomst
-
Landsbyudvalgets aktiviteter i 2015 (v/ Sofie)
-
Involvering i Landdistriktpolitikken og Landdistriktudviklingen
-
Hvad har vi fået penge til i Område 1 (v/Sofie)
-
Bordet Rundt: Fælles information omkring, hvad der er gang i vores område (v/ALLE)
-
Hvordan kan man fremover søge penge til projekter – tidsfrister mm. (v/Sofie)
-
Evaluering af mødet (v/ALLE)
ØVRIGT
Er der ønsker til punkter, er I meget velkomne til at komme med forslag til mig senest lørdag den 23. januar 2016.
Undervejs vil der være mulighed for kaffe, kage, øl og vand. Så derfor er tilmelding nødvendig - også senest lørdag den 23. januar 2016.
Mvh- Sofie Ambeck
Mobil: 6055 9616
e-mail: sofie@beckaa.dk