Virksund Sejlklub afholder introduktionsaften til Sejlerskole 2015
Sejlads
Virksund Sejlklubs sejlerskole indleder sæson 2015 med en introduktionsaften i klubhuset i Virksund.
Sejlerskolen henvender sig til voksne uden sejlerfaring men med lyst til at lære at sejle med sejl. Undervisningen foregår som en blanding af teori og praksis og der sejles i Maxi 77 sejlbåde, der er trygge, velsejlende og nemme at tumle, og der er altid en erfaren instruktør med.
Der undervises 10 aftener á ca. 3 timer gennem hele sæsonen, og undervisningen omfatter bl.a. mand-over-bord øvelser, havnemanøvrer, sejltrim, vigepligtsregler samt almen sejladsteori.
Deltagelse i sejlerskolen koster 1000 kr + 500 kr. i kontingent til sejlklubben.
Projektet er støttet af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU